Når DANSK Fashion Awards 2012 afholdes d. 10. maj, bliver det sangerinden Lene Nystrøm, der skal styre showet. Hun blev kendt i 1990’erne i musikgruppen Aqua og har senest optrådt som dommer i talentshowet Voice – Danmarks Største Stemme
.
På prisuddelingens hjemmeside kan alle fra i dag se en video med Lene Nystrøm og de to bagmænd Kim Grenaa og Uffe Buchard. Det er samtidig i dag, at afstemningen blandt de mange indstillede i de 15 kategorier går i luften.
Afstemningen er i år lavet som en konkurrence, hvor alle der vil stemme på deres yndlingsbrands, -butikker og –designere dyster om at vinde en LG Prada-telefon eller goodiebags fra L’orèal. De tre indstillede med flest stemmer i hver kategori bliver efterfølgende de nominerede til DANSK FAshion Awards 2012. Afstemningen løber frem til d. 9. april.