Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Danske Shoe the Bear har stor succes med luksus-sneakers

Torsdag i den københavnske modeuge blev ”verdens dyreste sneakers” lanceret, og derfra har er det kun gået endnu hurtigere for det danske skomærke Shoe the Bear, der står bag det pebrede fodtøj.
Torsdag i den københavnske modeuge blev ”verdens dyreste sneakers” lanceret, og derfra har er det kun gået endnu hurtigere for det danske skomærke Shoe the Bear, der står bag det pebrede fodtøj.

Torsdag i den københavnske modeuge blev ”verdens dyreste sneakers” lanceret, og derfra har er det kun gået endnu hurtigere for det danske skomærke Shoe the Bear, der står bag det pebrede fodtøj.

Størstedelen af skoene som mærket står bag, er nemlig allerede solgt, og på trods af prisen på ca. 10.000 kr. har interessen været stor.

”Af det begrænsede antal på 40 par sko er der nu kun seks tilbage,” fortæller Thomas Frederiksen som er medstifter og ejer af Shoe the Bear.

Pels til mænd
Opgaven som Shoe The Bear indvilligede i at løse i et samarbejde med Kopenhagen Fur i juli, lød på at forsøge at gøre pels mere attraktivt for mænd.

”Vi har fået rigtig god respons, og det har Kopenhagen Furs kampagne med Jokeren også været en del af,” siger Thomas Frederiksen, som også er sikker på, at godt design har været nøglen til successen med salget.

Skoene er på ydersiden lavet af depileret mink, som er det læder, der er tilbage, når man tager alle hårene af minkskindet. Indersiden er foret med sort barberet mink. Shoe The Bear har også allieret sig med en fabrik i Portugal, der er specialiseret i håndsyede sko.

”Når man har et prisleje der hedder 10.000, er der ikke behov for at gå på kompromis med nogle detaljer, og det er en befrielse, af få lov til at give den fuldstændig gas, og at folk synes, det er det værd,” fortæller Thomas Frederiksen.

Ny målgruppe
Han tilføjer, at de internationale indkøbere, der denne gang var til stede på den københavnske modemesse, har været de helt rigtige publikum for Shoe the Bear og de dyre pelssneakers.

Det har nemlig været en lidt anden målgruppe end deres sædvanlige, der skulle rammes.

 ”Vores sko er primært blevet solgt til højprofilerede modebutikker, fordi det er dem, der har kunderne til det. For dem er det ikke prisen, det handler om,” forklarer Thomas Frederiksen.

Ikke flere luksussko…foreløbigt
Fremtiden byder ikke på flere dyre luksussko fra Shoe the Bear lige foreløbigt, selvom Thomas Frederiksen er helt sikker på, hvor Shoe the Bears kompetencer og fremtidige fokus ligger. Nemlig udelukkende på sko.

”Vi vil blive ved med at holde fokus på sko og specialisere os endnu mere på vores felt. Det er der en ekstraordinær kvalitet i,” slutter han.