Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

”Det perfekte revers! – En introduktion til kreativ tilskæring.”

Skrædderlauget inviterer til åbent hus, hvor principper bag de fire hovedkonstruktioner af revers bliver gennemgået
Skrædderlauget inviterer til åbent hus, hvor principper bag de fire hovedkonstruktioner af revers bliver gennemgået

Har du problemer med reverset eller vil du gerne blive bedre til det? Så er der håb forude, når Skrædderlauget inviterer til åbent Skrædderlaugsmøde mandag d. 12. marts under overskriften ”Det perfekte revers! – En introduktion til kreativ tilskæring.”

”Med tilskærerakademiet DTTAs velafprøvede kravesystem, bliver dine problemer et minde blot. Med dette system i hånden kan du skabe hvilket som helst revers – ja, sågar flytte det væk fra jakkens forkant,” lyder det i invitationen.

Man lærer principperne bag de fire hovedkonstruktioner – standard revers, det flyttede revers, standard avers og det flyttede avers – og et veltilrettet almindeligt revers bliver også nemmere med teknikken, lover Skrædderlauget, der gør opmærksom på, at det er en introduktion til systemet – alle kan derfor ikke være sikre på at lave alle konstruktionerne.

Tilmelding på oldermand@skraedderlauget.dk eller tlf. 50 92 10 35. 
Mødet foregår  på DDTA, Lavendelsestræde 5, st., 1462 Kbh. K.
Der er kun ledige pladser tilbage på det første hold fra 18.00-20.00, så tilmelding skal ske hurtigst muligt og senest d. 10. marts. 

Det koster 100 kr. at deltage. I prisen er inkluderet drikkevarer, lidt snacks samt information om systemet.