Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Foredrag: Modefotografi – Fra Belle Èpoque til nutidens modebloggere

Designmuseum Danmark inviterer til foredrag i selskab med Tove Thage, kunsthistoriker med speciale i fotografi.
Designmuseum Danmark inviterer til foredrag i selskab med Tove Thage, kunsthistoriker med speciale i fotografi.

Under overskriften Modefotografi – Fra Belle Èpoque til nutidens modebloggere inviterer Designmuseum Danmark til foredrag om netop det – modefotografiet. Aftenen foregår i selskab med Tove Thage, kunsthistoriker med speciale i fotografi. Hun fortæller om de historiske aspekter samt hvor, det bevæger sig hen i dag.

Kunsthistorikeren arbejder i øjeblikket på en bog og en udstilling om skandinavisk modefotografi, og foredraget holdes i forbindelse med museets udstilling Northern Women in Chanel – som man også får mulighed for at se i forbindelse med foredraget.

Det hele foregår d. 14. marts i festsalen på Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 Kbh. K fra kl. 19.00-20.00.

Det koster 75 kr., men er gratis for studerende. Tilmelding kan ske på info@designmuseum.dk, skriv Tilmelding foredrag om modefotografi i emnefeltet og angiv navne på de personer, der skal med (max 3 personer pr. tilmelding). Fristen er 13. marts.