14.02.12
Tidligere DAY-designer går solo
Michela Wiesneck lancerede den 2. februar sin første kollektion i eget navn.Michela Wiesneck, der har en fortid som designer hos blandt andre DAY Birger et Mikkelsen, Marks & Spencer og Christian Lacroix, lancerede sin første kollektion på Gallery-messen i Forum den 2. februar i år under den københavnske modeuge.
Designeren blev i 1990 uddannet fra Ecole de la Chambre Syndicale og har mere end 20 års erfaring i modebranchen.
Michela Wiesnecks SS13-kollektion er nu under udformning, og designeren regner med at lancere 100 nye styles i forbindelse med modeugen i Berlin til juli.
AW12-kollektionen vil være at finde i butikkerne over hele Europa til august.