Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Anmeldelse: FIVE AW12

”Sådan skal talentshows være,” har undertegnede med stort skrevet i noterne under FIVE-showet sent fredag aften.
”Sådan skal talentshows være,” har undertegnede med stort skrevet i noterne under FIVE-showet sent fredag aften.

”Sådan skal talentshows være,” har undertegnede med stort skrevet i noterne under FIVE-showet sent fredag aften. For de fem unge – og yderst talentfulde – designere, der under navnet FIVE var gået sammen om at holde show, leverede kvalitet, interessante designs og spændende påfund, som det var en fryd for øjet at se med på. Ikke at der ikke er plads til forbedringer visse steder – jovist, men som nye designere var det en god start.

Showets første designer var Beate Goldager, der med en ren hvid kollektion viste et glimrende univers. Helt stilrent, med en fin materiale-behandling i teksturer, skarpe kanter og indsnit og med en kjole, nogle paneler og et par fine detaljer i transparent plast. Papirsagtige strukturer og noget der så malet ud ledte tankerne hen mod, måske, Margiela? Skarpt skåret og hvidt, hvidt, hvidt – men heldigvis ikke konfirmand-agtigt. Flot.

Hos Hot Friture var tilgangen langt mere sporty. I en kollektion, der så ud som om den var klar til salg, kunne man finde navy, orange, rust og grå. Ribkanter i taljen og til både mænd og kvinder, var det et afslappet, men lækkert, look, der blev vist.

[[addon]]
Næste levende billede var Yasamin Zafar, der også lavede design klar til verden. En gulvlang kjole i ruskind eller to sæt med nederdel og top med nedadgående trekanter, der gav fokus på taljen. Derudover var der arbejdet med frynser på toppe og kjoler, men heldigvis uden det blev alt for cowboy-inspireret.

Hos Laura Baruël var der dømt natur-inspiration og en nærmest elveragtig æstetik. Planteprints på de flydende silkekjoler og holdt i hvide og grønne nuancer med små indslag af rød og rul. En buksedragt var lettere uformelig, mens især en kjole med bindebånd i taljen foran var flot – det forsvandt gennem et hul og var således ikke synligt fra ryggen der flagrede løst efter modellen.

Afslutningsvis viste Stine Riis hendes designs. Med en kollektion der har vundet flere priser – senest H&M’s nye Design Award – var det dejligt at få mulighed for at se kollektionen herhjemme. Rustrød, blå og hvid som gennemgående farve i de styles hun tidligere har vundet på, men også med nogle nye ind i mellem. Som en grågrønlig top med læderdetaljer nederst og mørkeblå ærmer eller en kjole med de smukt konstruerede indlæg i hvid.

Det var, som man måske kan fornemme, en fornøjelse at overvære showet – selvom showscenen på Gallery endnu engang blev dårligt udnyttet. Den hvide og æteriske makeup og det store hår passede glimrende til de fem meget forskellige designere og gav på den måde showet en rød tråd. 

Dejligt med nogle talentfulde unge designere, der alle havde noget at byde på. Dejligt, at det var værd at vente på – og lad os så håbe, at nogle af dem hver for sig kan præsentere længere kollektioner, der kan få dem ud i verden, til næste modeuge.