Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Anmeldelse: Aniv von Borche AW12

Det var for en gangs skyld en nydeligt afgrænset kollektion med bare seksten indgange til Aniv von Borches københavnske debut på catwalken i Rådhusets sal
Det var for en gangs skyld en nydeligt afgrænset kollektion med bare seksten indgange til Aniv von Borches københavnske debut på catwalken i Rådhusets sal

Det var for en gangs skyld en nydeligt afgrænset kollektion med bare seksten indgange til Aniv von Borches københavnske debut på catwalken i Rådhusets sal. Der var tid og overskud til at se nærmere på hvert enkelt sæt, idet modellerne kun kom ind en af gangen. 
 
Designeren af samme navn Aniv Borche er kendt for sin lidt dystre stil, og forventningerne steg yderligere med en længerevarende stilstand i bælgragende mørke og med musik på fuld knald, inden den første model indtog podiet i en kombineret velour og chiffon kreation, med et langt og et kort ærme. 
 
Om dette stunt var en del af produktionen vides ikke, men det gav kollektionen, der gik under navnet Black Frost en slags gennemslagskraft i disciplinen symmetrisk asymmetri, som var et gennemgående element. 
 
Detaljerne og udførelsen var så godt som fejlfri. Kjolerne havde blandt andet altid en eller anden finish i bunden i form af enten en skarp vinkel midtbag eller en runding samme sted, samt andre detaljer i læder eller vinyl. 



Kollektionen var holdt udelukkende i sort og en enkelt mørkerød nuance, og dette fungerede godt i forhold til den dystre profil der blev kommunikeret. 
 
Både på herre og kvindesiden af kollektionen var den halve rullekrave et hit. Den sås på skjorter, bluser, trøjer, jakker og kjoler.   
 
Herrestylesne indebar blandt andet en jakke med kappe og den føromtalte halve rullekrave, en tætsiddende skjorte med diagonale knapper og et par bukser og en cardigan i oversize format. Alle med nydeligt gennemførte detaljer i vinylmaterialet.

[[addon]]

 
En anderledes skulderdetalje hvor der var konstrueret et hul midt på skulderbuen, virkede en smule malplaceret, men fungerede dog udseendemæssigt og i forhold til det lidt mystiske udtryk.
 
Der var mange grafiske linjer af en slags sort glimtende vinyl materiale, som på en gang forekom symmetriske, men hvis man kiggede efter en ekstra gang, var der ofte en mindre asymmetrisk finesse at finde. 



Blandt andet sås der en skjortekjole i vinyl, hvor afslutningen af kjolen foran havde et længere stykke på den ene side, som kunne have givet et associationer til en skjorte, der var knappet forkert. Men det gjorde denne altså ikke.
 
En fejlagtig udførelse af disse detaljer ville have været katastrofal, men i dette tilfælde blev kvaliteten og niveauet blot skruet en anelse op.  

Og det er præcis den sans for detalje og finish, der er værdig til en catwalk.