Anmeldelse: Asger Juel Larsen AW12

Den nye mørkets prins i Danmark. Sådan kalder Asger Juel Larsen sig selv i sit pressemateriale. Dejligt fri for jantelovs-attitude, men måske også en anelse pubertært og opmærksomhedskrævende. Er man dygtig nok, skal andre nok kaste om sig med de fine titler – men den slags tager tid.

Der var dømt sovjet-soldater og pelshuer en masse under titlen Lucid Disorder. En storskærm viste gamle sort/hvid-film med rækker af marcherende bistert udseende mænd, der skulle udstå den værste kulde – og således også med Juel Larsens modeller, der var klædt godt på til kulden uden for Nationalmuseet, hvor showet blev holdt.

Smukt overtøj
Hans tid hos især Burberry Prorsum fornægter sig ikke – frakkerne er noget af det allerbedste i kollektionen, og der er mange af dem. Stort set alle modellerne var iklædt overtøj på den ene eller den anden måde. Fra de tunge frakker til lettere jakkere med skrå lynlåse, der gav en draperende effekt – set før mange steder, men her klart i den bedste ende af skalaen og virkelig, virkelig fint udført. De var kollektionens mest edgy styles, mens en sporty modvægt blev givet i både jakke og frakke i sort med læderærmer; en mere tilpasset og dyster version af en klassisk college-jakke. Flot.

Der var et overraskende sæt med rustrød pelset jakke og bluse, med kraven trukket helt op over næsen. Super fint, nærmest Astrid Andersen’sk, og et fint højdepunkt på den mere afslappede del, der blandt andet også bød på MC Hammer-inspirerede haremsbukser.

[[addon]]
På kanten af kostumebal
Og det var svært at lade være, for tematikken blev overordentligt godt understreget. Med den afspillede video, med pelshuer, frakkerne og musikken var der lagt i kakkelovnen til, at ingen skulle misforstå noget. Det er en svær balancegang, fordi det nemt kan gå hen og blive en kostume-opvisning. Tøjet er stærkt nok til at tale for sig selv uden al larmen udenom, og det ville være fint, om det næste gang fik lov til det.

Men tilbage til frakkerne. En knaldende kommunistisk rød af slagsen var fantastisk smuk, mens en tungere med pelset kant og sort, lang vest udover også fungerede glimrende. Begge sad så overordentlig godt på modellerne, at det var en fornøjelse at se; Asger Juel Larsen er en dygtig konstruktør.

Ikke kun frakkerne, men i høj grad også bukserne understregede dette, da de sad tæt, stramt  – og helt perfekt. Det samme gjorde et jakkesæt i brændte karry-gule nuancer med paisleymønster. Det lyder som en rædsel af et fortidslevn, men fungerede faktisk overraskende godt i sin åleslanke silhuet. Det samme kan siges om et par orange bukser med lynlåse.

Attitude og tynde ben
Der er tale om tøj til mænd med en gedigen rockstar-attitude og lange, tynde ben. Et par af de danske rock-drenge kunne sagtens hoppe på vognen. Og det kunne udlandet også.

Selvom der ikke helt var samme wow-faktor over kollektionen som designerens sidste, der var mere sporty og nyskabende, var det virkelig godt håndværk, virkelig gode nuancer og virkelig pæne pasformer – og det skaber tilsammen en kollektion, der absolut fortjener at få opmærksomhed. For han er et dygtigt og nyt indspark på herremodescenen herhjemme, Asger Juel Larsen. De fine titler skal nok komme, men det kræver, at vi får mulighed for at se mere af hans fremtidige arbejde. Så lad os håbe på det.