DK Company har opgivet at opfylde betingelserne for at være noteret på hovedmarkedet på Nasdaq OMX i København og har besluttet at flytte selskabets børsnotering til vækstbørsen First North. Det skriver Business.dk

DK Company kom på børsen ved at overtage skallen efter den krakkede Bonusbanken. Men da kun 1 pct. af aktierne er i fri handel, krævede børsen, at DK Company skulle gennemføre en emission inden udgangen af februar. Reglerne siger nemlig, at mindst 25 pct. af aktierne være fordelt på andre end insidere og større aktionærer med mere end 10 pct. af aktierne.
 
"Det er fortsat hensigten på et senere tidspunkt, at gennemføre et udbud med henblik på at opfylde betingelserne for notering på hovedmarkedet," skriver DK Company i en selskabsmeddelelse.

Selskabet vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i marts med forslag om indsendelse af ansøgning omkring overflytning af selskabets notering til First North.

Kilde: Business.dk