Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Carmakomas nye mærke giver butikkerne mersalg

Dette forår føjer den danske plussize-virksomhed Carmakoma et underbrand til sortimentet og lancerer således Lab/27 by Carmakoma.
Dette forår føjer den danske plussize-virksomhed Carmakoma et underbrand til sortimentet og lancerer således Lab/27 by Carmakoma.

 

Danske Carmakoma har nu et par sæsoner kunnet præsentere kvinder i plusstørrelse for moderigtige kollektioner. Dette forår føjer det et underbrand til sortimentet og lancerer således Lab/27 by Carmakoma. 
 
Hvor Carmakoma udelukkende er tænkt til kvinder fra str. 42-52, er det særlige ved Lab/27, at disse kollektioner produceres både i plusstørrelser og de mindre standardstørrelser. 


Større kundegruppe
”Derfor kan Lab/27 forhandles i standard- såvel som plus size-butikker. På den måde giver vi vores forbruger mulighed for at handle samme steder som sine veninder, og samtidig får standardstørrelsebutikkerne mulighed for at ekspedere de kurvede kvinder – i stedet for at sende dem ud af døren uden en pose i hånden,” forklarer Heidie Lykke, den ene af kvinderne bag Carmakoma, til FashionForum.dk og tilføjer:
 
”Vi skaber muligheden for meromsætning i de butikker, der tidligere ikke har haft muligheden for at forhandle tøj i større størrelser. Det gør vi, fordi det er styles, som snildt kan ligge side om side med andre designprodukter i standard størrelser.” 


Fødselsdagsfæller 
Om valget af navnet Lab/27 fortæller de to kvinder, at de allerede første dag på designskolen fandt hinanden og erfarede, at de havde samme fødselsdag – den 27. februar.
 
”Det blev vores specielle dag. ’Lab’ er en forkortelse af ’laboratorium’, idet vi ønsker, at vores kunder kan lege og eksperimentere med de forskellige items i kollektionen og finde netop det look, der passer den enkeltes personlige stil og attitude,” siger Heidie Lykke.


Brasiliansk topmodel 
Det er i øvrigt den internationale plussize-model Fluvia Lacerda, som er Lab/27s kampagnemodel. 
 
”Hun var det oplagte valg på grund af sin attitude og selvtillid,” forklarer Heidie Lykke. 
 
Carmakoma og Lab/27 er at finde på CIFF-messen i Bella Center ved Copenhagen Fashion Week AW12, der begynder torsdag.