Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Guld-Harald vinder taskesag over Hermès

Den tidligere danske fodboldstjerne Harald Nielsen, også kendt som Guld-Harald, vandt i dag over det franske modehus Hermès i Højesteret.
Den tidligere danske fodboldstjerne Harald Nielsen, også kendt som Guld-Harald, vandt i dag over det franske modehus Hermès i Højesteret.

Den tidligere danske fodboldstjerne Harald Nielsen, også kendt som Guld-Harald, vandt i dag over det franske modehus Hermès i Højesteret. Det skriver Politiken.dk.
 
Modehuset har tidligere beskyldt Harald Nielsen for at kopiere én af dets tasker og sælge modellen videre under det danske varemærke Rudi & Harald.
 
Firmaet ejes og drives af Harald Nielsen og hans hustru Rudi Nielsen, der også er kendt for sin rolle som Lille Pers søster Mie i de oprindelige ‘Far til Fire’-film fra 1950’erne.
 
Men Højesteret giver i dag Harald Nielsen medhold i, at Hermès-tasken ikke kan forveksles med hans model.
 
"Vi kan simpelthen ikke forstå, at de siger, at vi har kopieret Hermès-tasken. Vores tasker koster 129 kroner, og Hermès-tasken koster fra 55.000-155.000 kroner. Hvis ikke man kan se forskel på de to mærker, så er der jo noget galt," siger Harald Nielsen, der får produceret mange af sine tasker i Italien.
 
Rudi & Harald har også tidligere vundet en kopieringssag over modehuset Gucci, der ligeledes anklagede det danske firma for at kopiere dets tasker.
 
"Nu er det pludselig blevet sådan, at Hermès og mange andre store varemærker går ind og registrerer nogle modeller, som de mener, at de har retten til. Men vi andre har jo allerede lavet dem og solgt dem i mange år," siger Harald Nielsen.
 
Hermès har forsøgt at sikre varemærkerettighederne, kopieringsrettighederne og markedsføringsrettighederne til tasken i Højesteret, men Rudi & Harald fik medhold i alle anklager.
 
"Vi vandt alle tre punkter. De endte med at forlange en halv million af os i retten, men de blev dømt til at betale 50.000 kroner til os," siger Harald Nielsen, der er glad og lettet efter sagens afslutning.
 
"Man må jo ikke glemme, at jeg begyndte at sælge tasker i 1972, og der havde Hermès slet ikke varemærket endnu. Så vi er meget lettede og glade," siger Harald Nielsen.
 
Kilde: Politiken.dk