Kom til MODEZONENS afslutning
MODEZONEN inviterer nu på onsdag til sin afsluttende konference. Du er inviteret.MODEZONEN inviterer den 23. november til sin afsluttende konference og giver eksklusivt indblik i strategisk arbejde med modebranchen. Du er inviteret.
De tre nominerede år med Modezonen på banen som brancheudvikler er gået. Initiativer og gratis tilbud til den danske modebranche indenfor bl.a. internationalisering, eksport, videndeling og netværksskabelse har rykket branchen milevidt og slået vigtigheden af en fælles platform fast med syvtommersøm.
De intet mindre end 39 arrangementer, som Modezonen har bragt til verden, er så alsidige som speeddating for agenter, Design Incubator, promovering af dansk mode i New York, retail- og eksportkonferencer og styrkelse af netværket mellem designskolerne og erhvervslivet.
Derudover, men meget vigtigt, har Modezonen stået bag FashionForum.dk, der i dag kan bryste sig af omkring 4000 daglige besøg – et tal, der stadig stiger.
Modezonen blev oprettet i september 2008 som den første af fire oplevelseszoner, som Erhvervs- og Byggestyrelsen oprettede, og er nu dermed også den første ‘zone’ til at ophøre.
På baggrund af sine erfaringer fra tiden som facilitator og brancheudvikler præsenterer Modezonen nu på onsdag, d. 23. november 2011, sine fremadrettede anbefalinger og strategi for den danske modebranche.
Konferencen har Natasja Krone som moderator og vil, udover en indsigt og analyse af i Modezonens projekter og debatoplæg om kreative klynger og modebranchens fremtid, også have Mads Nørgaard og Eva Kruse på podiet.
Synes du (også), at Modezonen har været et godt og resultatrigt projekt for vores felt. Vis din opbakning og kom sammen med branchefolk og politikere, når Modezonen holder sin afsluttende konference nu på onsdag på Nationalmuseet i København.
TID: Konferencen finder sted den 23. november kl. 9-11.30
STED: Nationalmuseets Festsal. Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
TILMELDING: Senest den 21. november til ot@danishfashioninstitute.dk