Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Flere danske brands dropper sandblæsning

De danske modevirksomheder Minimum og Iceman tager nu afstand fra sandblæsning af jeans. Det meddeler virksomhederne efter dialog med Clean Clothes Campaign Danmark og Aktive Forbrugere.
De danske modevirksomheder Minimum og Iceman tager nu afstand fra sandblæsning af jeans. Det meddeler virksomhederne efter dialog med Clean Clothes Campaign Danmark og Aktive Forbrugere.

Berigtigelse kl. 12.20: Tidligere fremgik det af artiklen nedenfor, at de danske brands Solid og PAPFAR nægtede at tage afstand til sandblæsning. Dette er ikke tilfældet, og FashionForum.dk beklager fejlen. Læs mere her.

De danske modevirksomheder Minimum og Iceman tager nu afstand fra sandblæsning af jeans. Det meddeler virksomhederne efter dialog med Clean Clothes Campaign Danmark og Aktive Forbrugere.   

Mange af de jeans som sælges i butikkerne har deres slidte look, fordi de er behandlet med sandblæsning, selvom denne metode giver tekstilarbejderne den dødbringende sygdom silikose. Sandblæsning foretages i lande som Tyrkiet, Bangladesh og Ægypten. Alene i Tyrkiet er der indtil til nu registeret 1200 tilfælde af silikose. 52 arbejdere er døde.

“Sandblæsning er et dødsensalvorligt problem. Det kan ikke være rigtigt, at fattige tekstilarbejdere skal blive syge og dø på fordi forbrugerne gerne vil have nye jeans som ser slidte ud. Ved at tage afstand fra sandblæsning er Minimum og Iceman med til at stoppe denne forkastelige produktionsmetode,” siger Klaus Melvin Jensen på vegne af Clean Clothes Campaign Danmark og Aktive Forbrugere.

En lang række danske virksomheder har tidligere meddelt af de ikke vil benytte sandblæsning, bl.a. Bestseller, Five Units, Coop og IC Companys.

“Vi har i næsten et år forsøgt at komme i dialog med Solid og PAPFAR om sandblæsning. Trods en række henvendelser er det ikke lykkedes. Dette står i skærende modsætning til resten den danske modebranche som i høj grad tager problemet alvorligt,” siger Klaus Melvin Jensen.

Clean Clothes Campaign Danmark og Aktive Forbrugere opfordrer forbrugerne til at ikke at købe sandblæste jeans. Hvis de er i tvivl skal de spørge i butikken.

Foto: Minimum