Undgå at dit website bliver alt for sexet
Det nye top-leveldomæne .xxx omtales ofte som ‘sexdomænet’, og det bliver snart muligt at registrere webadresser med denne endelse.Med et domænenavn, der slutter på .xxx ledes tankerne straks i retning af nogle langt mere afklædte websteder, end modebranchen almindeligvis praler af.
Det nye top-leveldomæne .xxx omtales ofte som ‘sexdomænet’, og det bliver snart muligt at registrere webadresser med denne endelse.
Er du og din modevirksomhed helst fri for, at en anden snupper dit varemærkenavn og smækker et .xxx bagpå, er det derfor vigtigt, at du inden 28. oktober 2011 registrerer det selv.
Efter denne dato står det nemlig alle og enhver frit for at købe og drive et websted med dit brandnavn og endelsen .xxx.
Ifølge advokatfirmaet Johan Schlüter forventes det, at der skal betales et engangsgebyr for at udelukke et varemærke fra registrering. For at registrere et varemærke og således udelukke det fra at havne på forkerte hænder skal du tage kontakt til din advokat, der kan informere nærmere.