Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Day Birger et Mikkelsen og Jackpot nomineret til britiske modepriser

Det britiske modemagasin og website Drapers præsenterer hvert år modepriser indenfor kategorierne brands og retail. I år er der hele to danske virksomheder nomineret i brandkategorierne, hvis nominerede blev afsløret på hjemmesiden i går, mandag.

Både Day Birger et Mikkelsen og Jackpot er nomineret til ”Womenswear Brand of the Year”-prisen, og de to danske brands skal således kæmpe om den samme titel – sammen med en række andre brands som Almost Famous, Fever, Basler og Darling.

Showet afholdes d. 16. november 2011 på Grosvenor House Hotel på Londons Park Lane.

Caroline Nodder, chefredaktør for Drapers siger i forbindelse med afsløringen af finalisterne:

”Tillykke til alle de brands som er udvalgt i dette års Drapers Fashion Awards. De føjer sig til de andre finalister i retail-kategorierne og færdiggører dermed årets liste. Drapers-holdet er pt ude at besøge og undersøge finalisterne i forberedelse til det møde, vores ekspertpanel af dommere skal holde i slutningen af oktober. At være nået så lang, er noget, der i sandhed skal fejres, og jeg ønsker alle vores udvalgte brand og retailere rigtig meget held og lykke med den næste etape.”