Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Kinesiske Taobao.com inviterer 38 onlinebutikker indenfor

Taobao, den kinesiske pendant til amerikanske onlinegiganter som Amazon og eBay, har besluttet at åbne deres platform op for mindre retailere.
Taobao, den kinesiske pendant til amerikanske onlinegiganter som Amazon og eBay, har besluttet at åbne deres platform op for mindre retailere.

Taobao, den kinesiske pendant til amerikanske onlinegiganter som Amazon og eBay, har besluttet at åbne deres platform op for mindre retailere. Helt præcis er det tanken, ifølge en artikel i Wall Street Journal, at lade 38 onlinebutikker åbne egen virtuel forretning via Taobao.

Taobao har ellers hidtil primært fokuseret på større virksomheder, blandt andre finder man Gap, Levi’s, Adidas og Nike på sitet – foruden et par danske hits blandt kineserne: Vero Moda og Only. Den kinesiske onlineplatform afviser stadig planer om eget retail – al salg via Taobao foregår via andre forhandlere.

Blandt de 38 inviterede onlineforhandlere er flere kinesiske supermarkedskæder, og Taobao oplyser, at de endvidere ligger i forhandlinger med den britiske supermarkedskæde Tesco og tyske Metro om at åbner butikker via Taobao.

Udvidelsen tilskrives et forsøg på at genvinde de markedsandele, som Taobao på det seneste har tabt til konkurrenterne, blandt andre 360buy.com. Taobao er dog stadig den største spiller på det kinesiske onlinemarked.