Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Condé Nast grundlægger nyt design-college i London

Med 300 studerende tilbyder The Condé Nast College of Fashion & Design mod betaling en etårig uddannelse, British Vogue Foundation Course, såvel som flere intensive forløb af ti ugers varighed.
Med 300 studerende tilbyder The Condé Nast College of Fashion & Design mod betaling en etårig uddannelse, British Vogue Foundation Course, såvel som flere intensive forløb af ti ugers varighed.

Condé Nast, bladhuset bag blandt andet britisk Vogue, Tatler og GQ løfter nu sløret for planerne om at åbne The Condé Nast College of Fashion & Design om et år. Med 300 studerende tilbyder skolen mod betaling en etårig uddannelse, British Vogue Foundation Course, såvel som flere intensive forløb af ti ugers varighed. Det oplyser Condé Nast.

Skolen vil ligeledes byde på kurser i interiørdesign og dekoration forankret i magasinet House & Garden tillige med flere MA-kurser.

Studerende ved Condé Nast College of Fashion & Design vil blive undervist i historie, trykt og digital journalistik, markedsføring af luksusbrands og andre businesskompetencer. Der bliver på skolen nedsat et udvalg af rådgivere inden for både uddannelse og mode, og huset oplyser, at man er ved at lægge sidste hånd på overtagelsen af undervisningsbygninger centralt i London.

Nicholas Coleridge, der er adm. direktør for Condé Nast UK mener, at magasinkonglomeratet er yderst egnede til at gå ind på uddannelsesområdet:

”Vi ser frem til at blive den institution, englændere – og folk fra udlandet – går efter. Vores brands har en autoritet og et ry, der giver et stærkt grundlag for at undervise og inspirere fremtidens mode- og designtalentmasse,” siger han.

Han fortæller videre, at Susie Forbes, der er på nuværende tidspunkt er redaktør på magasinet Easy Living, bliver skolens rektor.

”Vi er særligt heldige, fordi Susie Forbes har sagt ja til at blive skolens første rektor. Og så vil jeg gerne takke hende for det storslåede stykke arbejde, hun har gjort i forbindelse med lanceringen og driften af Easy Living de seneste syv år,” slutter han.