Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dansk Erhverv i spidsen for vejledning til sikre tekstiler for tekstilbranchen

Hvordan kan man sikre sine tekstiler mod farlige kemikalier? Og hvordan skal man forholde sig når uheldet er ude? Disse spørgsmål runger i de fleste modevirksomheder efter at flere store kemisager har været i medierne sommeren over. Mest af alt har der vejret stor usikkerhed om, hvor man skal finde information og retningslinjer henne, men nu er der hjælp på vej:

Flere af de anerkendte brancheforeninger og modevirksomheder er, med Dansk Erhverv i spidsen, gået sammen om at udarbejde en vejledning, der skal klargøre hvilke og hvor landminerne ligger, når man ønsker at skabe sikkerhed  i sin tøj- og tekstilproduktion.

I dag, mandag, mødes en arbejdsgruppe med repræsentanter for brancheforeninger og modevirksomheder for at formulere virksomhedernes udfordringer i forbindelse med bl.a. REACH-forordningen (EU kemikalielovgivning) samt hvordan man kan sikre sine aftaler med producenter og leverandører og udfører egenkontrol af produktioner.

Derudover vil arbejdsgruppen se på risici under transport og arbejdsmiljø og på, hvordan man håndterer produktsikkerhed, når og hvis uheldet er ude.

"Vi ønsker, på baggrund af virksomhedernes erfaringer og problemstillinger, at skrive en vejledning, der er så kort og præcis som mulig og som klargør, hvor man især skal være opmærksom. Herudover vil vejledningen indeholde information om, hvor man løbende kan holde sig opdateret om kemikalier og regulativer," fortæller Jakob Lamm Zeuthen, Miljøchef hos Dansk Erhverv.

Vejledningen forventes af være færdig inden jul og bliver offentligt tilgængelig. FashionForum.dk holder dig orienteret.