Anmeldelse: Stine Ladefoged SS12

Stine Ladefoged var en af de tre nominerede til prisen som Årets Danske Designtalent under årets Dansk Fashion Awards, og det skaber selvfølgelig nogle forventninger, når man umiddelbart efter befinder sig i den officielle showkalender. Stine Ladefoged, der blev færdig fra Danmarks Designskole i 2009, har speciale i strik – og det var i høj grad også dette kollektionen bestod.

En stram farveskala blev holdt i sort, grå, hvid og en støvet rusten tone. Der er generelt fokus på strikkede overdele og kjoler med en række detaljer, der gør designet let genkendeligt. Kjoler med flettede bånd i halsen eller som stropper. En blanding af brynje/seletøj/skelet-inspirerede overdele udover toppe og kjoler i forskellige udgaver, løse tungt draperede toppe og nederdele med foldeeffekter, transparente løse kjoler og tætsiddende gennemsigtige kjoler med teknisk svære snoninger udgjorde kollektionen.

Enkelte styles stak ud – fx en lys kjole med tynde stropper der virkede en anelse slasket, en sort variation af samme og en sort cardigan med læderkant. I en ellers tydelig designstrategi virkede de lidt udenfor kontekst, da det var svært at genkende designerens signatur i dem. Mange af Stine Ladefogeds designs er komplicerede og ikke særligt kommercielt orienterede, så det virkede en anelse usikkert at flette langt mere komplicerede styles ind, når der er udstukket en så klar designversion som denne. Dermed ikke sagt, at man skal præsentere en kollektion af urealiserbare showpieces. Men laver man teknisk svært, kompliceret design kan det være forfriskende at holde fast i det – og gå 100 pct. efter det.

[[addon]]

Men en ting er et klart koncept, et andet er gentagelser. Og dem var der et par stykker af ved Stine Ladefogeds show. Til at starte med var designerens kollektion egentlig lidt forfriskende. Men en del af de brynjelignende strikoverdele gik igen på flere kjoler og toppe i forskellige farver. Samtidig er der mange af kjolerne der har samme udgangspunkt – strik er snoet rundt om kroppen, og skaber fokus – måske for meget – på bryster og talje.

Med 33 indgange er der ikke tale om en lille debutantkollektion, men om en fuldvoksen en, og derfor behøver der ikke være krav om så mange indgange. Når flere styles ligner hinanden til forveksling, men i forskellige farver, er det ok at skære fra. Fremmødt presse behøver ikke præsenteres for de forskellige farver en kjole kommer i, det kan indkøberne (og pressen for så vidt også) se på messestanden.

Ambitionen og ideerne er faktisk rigtig fine. Det er rart at få ledt tankerne væk fra mormors hjemmehæklede sweater og poset kabelstrik. Men man sidder tilbage med en følelse af, at have set det lidt før. Måske det er fordi det er strik – det har trods alt sine begrænsninger – men det virkede ikke så moderne, som man kunne have håbet. Mange af Stine Ladefogeds designs er spændende og anderledes i forhold til den danske modescene, men onsdag aften på Gallery manglede der det sidste touch, der fik taget til at lette.