Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Anmeldelse: Trash Couture SS12

Svanesøen var omdrejningspunktet for en denne overdådige couture-extravaganza
Svanesøen var omdrejningspunktet for en denne overdådige couture-extravaganza

Det er ikke hos Trash Couture, at man finder de vanlige basisstyles i bomuld og jersey. I stedet er der, som navnet antyder, tale om overdådige couture-kjoler, og der er ikke sparet på noget. Alt er besat med perler, fjer eller blonder – og det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet.

Trash Couture udmærker sig ved at fokusere på bæredygtigt design, hvorfor der bruges vintageblonder og øko-venligt silke og tyl. Alle de unikke kjoler er håndlavede i Paris, og mærket har et celebert segment som klientel. Herhjemme holder Trash Couture da også til i det eksklusive showroom The Ballroom, hvor der på 250 m2 åbnes op for en privat couture-salon, der leder tankerne tilbage til fortidens Paris.

Kollektionen, og i høj grad showet, havde én klar reference hele vejen igennem: Svanesøen. Ballettens verden lå således til grund for en kollektion med store mængder tyl og fjer, hvor tre dansende ballerinaer sikrede, at ingen af de inviterede gæster missede pointen.

Man kan overordnet dele kollektionen og showet ind i tre dele: Først med den rene, hvide primaballerina, der startede showet, efterfulgt af en række af modeller iført feminine, hvide skrud. Balancegangen mellem kjoler og brudekjoler er svær, og da Trash Couture også laver brudekjoler, er det svært at vide, om kjolerne er tænkt som sådan.

Men, som man også så det i den hypede film Black Swan, skulle ballerinaen udvikle sig, hvorfor det hvide blev afløst af en lys nude og lyse nuancer af irgrøn og lime. En grønlig kjole sammensat af både en pailletdel, et stykke der lignede noget fra en militærjakke, noget blonde og metalliske kæder på kryds og tværs, stak ud på den negative side, mens en lang kjole i samme isgrønne pailletter udmærkede sig positivt med en smukt draperet enkel skulder.

Herefter skiftede musikken med ét til et skizofrent inferno af strygere, og ud kom den sorte svane – eller snarere to – og viste med deres forvredne dans skiftet i stemning. Og det var med de sorte kjoler, at showet skulle slutte. Mange af dem med udsmykning på hals, skuldre og i taljen.

En helt gennemsigtig sort blondeoverdel fungerede fint med en fjerbesat nederdel – men tangerer alligevel at blive en smule for meget grundet de fjerpyntede skuldre. Omvendt var en kort kjole med sort corsage og et lysere skørt virkelig fin, og balancerede godt mellem at være feminin og pyntet uden at være et balletkostume.

[[addon]]

Kollektionen viste ikke faste længder. Der var således både lårkorte, trekvartlange og gulvlange kjoler, strutskørter og kjoler med høje slidser foran. Det er smart tænkt at give kvinderne flere alternativer til de gulvlange aftenrober, men spørgsmålet er, om netop de korte af slagsen ikke bliver lige vel ballet-agtige, når de samtidig er så overdådigt udsmykket. På den anden side leverer Trash Couture et samlet univers, som mange kvinder vil kunne relatere til. Har man den mindste lyst til at føle sig som prinsesse (eller ballerina) for en dag, kan man træde direkte ind i deres veletablerede verden, der leverer varen inden for deres kategori uden at ryste på hånden.

Det ændrer dog ikke på, at undertegnede sad tilbage med en følelse af, at der snildt kunne være skåret noget væk – også i showet, hvor balletreferencen blev for tyk. Tøjet skal kunne tale for sig selv, og selv om det er en glimrende idé at lade showet understøtte kollektionen, bliver det nemt for meget, når der er et så kraftigt udtryk som i dette show.

Det kan diskuteres hvorvidt referencen til Svanesøen er original eller ej, men i modsætning til nogle af de andre couture-shows, der tidligere har været i den officielle show kalender, er der en klar designstrategi at spore hos Trash Couture.