Endnu et livstilsmagasin laver særudgave om Danmark
Livsstilsmagasinet Monocle bringer, i sin decemberudgave, et særmagasin om dansk erhvervsliv, skriver Mediawatch.dk i dag.Udenrigsministeriet og det globale livsstilsmagasin Monocle har indgået samarbejde om at udgive et større særmagasin om dansk erhvervsliv, skriver MediaWatch.dk
Særmagasinet hedder Denmark Survey og vil blandt sætte fokus på Danmark som investeringsland, feriedestination og grøn nation, hedder det i en pressemeddelelse fra DG Media.
Denmark Survey udkommer til december 2011 som del af Monocles december/januar udgave. Det får et oplag på 150.000 eksemplarer og sælges på flere end 60 markeder.
Herudover distribueres udgivelsen til Monocles ca. 13.000 faste abonnenter verden over, ligesom magasinet vil være at finde på Monocles webportal, som har 550.000 unikke brugere om måneden.
Monocle er et internationalt anerkendt livsstilsmagasin, der bliver drevet af Tyler Brûlé. Magasinet har tidligere udnævnt København som verdens bedste by at leve i, når det gælder livskvalitet.
Kilde: MediaWatch.dk