"Kære Danmarks Designskole..."
En ny platform, der er i familie med det INDEX AWARD-nominerede Kære København, Dear NY, Dear City går nu online.En ny platform, der er i familie med det INDEX AWARD-nominerede Kære København, Dear NY, Dear City går nu online. Studerende ved Danmarks Designskole lancerer nemlig en platform til at dele ideer, meninger om livet på Danmarks Designskole og den kommende fusion. Det skriver Danmarks Designskole i en pressemeddelelse.
Tal til skolen som til din ven
I 2010 vakte afgænger Mikael Stær, studerende Philip Battin og Henrik Ralf Nielsen (sidstnævnte er i øvrigt projektleder på Modezonen, red.) opsigt over hele verden med konceptet Kære København.
Websitet er en enkel måde – ved brug af det verdenskendte post-it-format – at skabe mikropolitisk engagement, hvor brugerne kan komme med hurtige ideér og indput til de byer de elsker, bor og færdes i. I 2011 besluttede de to tidligere studerende så at give noget tilbage til Designskolen og lancerer en helt ny variant: Kære DKDS
Et af mange post-it-forslag, der allerede er lagt på siden lyder sådan her:
"Kære DKDS, der burde laves en ordning, således at 1-2 nyuddannede bachelorer pr. fagområde fik mulighed for at assistere en underviser gennem 1-2 år. Dette for at: skabe dynamik, udvide den designfaglige assistance for eleverne, højne konkurrencen."
Bagmændene forklarer:
”Vi håber, at alle – studerende, medarbejdere og fremtidens fusionerede ledelse – på Danmarks Designskole vil skrive med og lade sig inspirere til at skabe en endnu bedre skole," siger mændene bag projektet og fortsætter:
"Vores vision er at give vækst til gode ideer, som kan bruges nu og i fremtiden for Danmarks Designskole. Tag del i Kære DKDS, hvor du ikke kommunikerer til politikere, borgere eller ansvarlige, men derimod snakker til skolen, som var den din bedste ven. Giv din stemme en post-it.”
Besøg KÆRE DKDS her.