Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Det svenske forbrug af mode stiger – men der bliver færre butikker.

Svenskerne har brugt flere penge end før på tøj - men samtidig er der lukket flere butikker sidste år end årene før
Svenskerne har brugt flere penge end før på tøj - men samtidig er der lukket flere butikker sidste år end årene før

Det kraftige opsving i den svenske økonomi efter kriseårene 2008 og 2009 betød, at salget af tøj og sko sætte en ny rekord i 2010. Optimismen spirede hos forbrugerne i takt med, at Sverige i slutningen af året viste tegn på, der gav minder om en asiatisk tigerøkonomi. Det skriver habit.se.

Ved udgangen af året havde de svenske husstande forbrugt mere end 83 milliarder svenske kroner på forskellige modevarer. Regnet i løbende priser, var det lidt over 5 mia. mere end året før, hvilket giver en stigning på ca. 7 pct. – en næsten fordoblet vækst i forhold til 2009.

Som altid var forbruget af tøj i en klasse for sig. Det tegnede sig for fire femtedele af det samlede salg af modevarer, på trods af en afmatning i løbet af efteråret.

For skohandelen var 2010 dog et gyldent år med en rekordstor stigning i salget. Skosalget gik op med 9 procent til 12,6 milliarder.

Samme slags tal blev det dog ikke for, hvad angår tasker og andet modetilbehør. Stigningen var på 3,6 procent, da den nåede 3,7 mia.

Til gengæld faldt antallet af modebutikker i 2010. Der blev færre af alle slags butikker, dog med dametøjsbutikker undtaget. Butikker med blandet sortiment måtte oftest dreje nøglen om.

Nedgangen kommer efter en stigning i antallet af svenske modebutikker de seneste år – også under krisen. Ændringen er dog lille sammenlignet med det samlede antal af butikker. Ifølge Statistiska centralbyrån, SCB, er der mere end 9000 butikker i Sverige, udregnet med både små og store butikker, enkeltmandsbutikker og butikker med mange ansatte. Der er dog usikkerhed hvad angår e-handel og hvad der i den forbindelse skal karakteriseres som  butik.

I følge Sveriges Statistik var faldet i antallet af svenske butikker i 2010 svarende til stigningen i 2009. 78 butikker med blandet sortiment måtte dreje nøglen om – det var dog også den største kategori med 3711 butikker samlet i Sverige. Herretøjsbutikker tegnede sig for den største relative tilbagegang. 4 pct. svarende til 31 ud af 786 butikker måtte lukke.
Og på trods af stigninger i omsætningen i skosalget, måtte 21 skobutikker lukke, således at der nu er 1251 tilbage i Sverige.
Den eneste undtagelse var tøjbutikker til kvinder, der trodsede prognoserne; 7 kom til.

Kilde: Habit.se.