Global CSR: Miljøhåndbogen er fin – men er den det rigtige værktøj?

Miljøministeren har netop sat fokus på modebranchens enorme påvirkning af miljøet og har i den forbindelse udsendt en miljøhåndbog til de danske tekstilvirksomheder. Den indeholder en række konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre sin miljøindsats i hele leverandørkæden. Hos Global CSR, der hjælper virksomheder med at skabe forretningsorienterede, bæredygtige løsninger, hilser man miljøhåndbogen velkommen – men undrer sig samtidig også over dens udformning.
 
”Miljøhåndbogen er fin, hvis ens udgangspunkt er, at virksomheder tager ansvar for deres negative indflydelse på miljøet. Som et arbejdsværktøj for virksomheder er den også fornuftig,” fortæller Sune Skadegård Thorsen, direktør i Global CSR Danmark.
 
Men tager man miljøminister Karen Ellemanns ønske om Svanemærket tøj seriøst, mener han dog, at håndbogen skulle se anderledes ud. Så skal der nemlig andre værktøjer i spil.
 
”Det er underligt, at man laver den som en leverandørstyringsguide, som jo primært er en opfordring til at tage et medansvar. Hvis man ville promovere en Svanemærkning til tøj-industrien, kunne man have skabt en konkret guide til, hvordan man får tøjet. Hvad det kræver af virksomheden selv og af dens værdikæde.” uddyber han.
 
Han mener derfor, at det er svært at se, hvor miljøministeren vil hen. Miljøhåndbogen går kun på miljøpåvirkningen, og ikke på hele CSR-området, hvilket Sune Skadegård Thorsen, mener i sig selv kan være problematisk.

Manglende diskussion
”Spørgsmålet er, om det er en fornuftig investering i virksomheden, hvis den kun fokuserer på miljøansvaret. Er det den mest omkostningseffektive tilgang til at lave ansvarlig leverandørstyring på? Jeg tror godt, man kunne have haft andre alternativer inde over,” siger han, og pointerer samtidig at miljøhåndbogen mangler diskussioner. I Sune Skadegård Thorsens øjne, tager den nemlig for givet, at leverandørstyring skal foregå på den måde, guiden selv fremhæver.
 
”Hvis vi forestiller os, at alle virksomheder tog guiden til sig, ville være ansvarlige for miljøet og gennemførte guiden i dens fulde omfang, ville det meget hurtigt blive en meget omkostningsfuld affære – og det er ikke klart, om de midler står mål med effekten. Vi trænger altså til en diskussion af, om det er omkostningseffektivt det her; herunder om det har en negativ effekt på de små og mellemstore virksomheder (SMV’er, red.) i værdikæden. Måske er det for dyrt for dem,” fortsætter Global CSR’s danske direktør, der mener at guidens fokus på udviklingslande kan være særligt problematisk.
 
”Vi kan ende med at skubbe SMV’erne ud af værdikæderne; og det samtidig med, at vi via skatterne støtter udviklingslandende økonomisk til at fremme deres SMV’er,” afrunder han, men pointerer samtidig, at der ikke er noget indholdsmæssigt at sætte på guiden. Den redegør for alle de hensyn man skal tage i forhold til miljøet.

”Men den virker altså en smule malplaceret, i forhold til hvad man kunne forestille sig at bruge den til. Den kunne godt have været formuleret mere generelt om virksomhedens ansvar for miljøbundlinjen – også i Danmark. For her er der stadig mange udfordringer,” afslutter Sune Skadegård Thorsen.

Læs også: Miljøministeren lægger pres på modebranchen