Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Forskning i bæredygtig mode får 40 mio. kr.

Nyt svensk tværvidenskabeligt projekt får 40 mio. kr. til forskning i bæredygtig mode og forbrugeradfærd
Nyt svensk tværvidenskabeligt projekt får 40 mio. kr. til forskning i bæredygtig mode og forbrugeradfærd

Mistra, den svenske Stiftelse for miljøstrategisk forskning, har netop bevilget 40 mio. svenske kroner til et nyt tværfagligt forskningsprojekt. Det oplyser Mistra i en pressemeddelelse.

Mistra besluttede i 2010 at man ville investere i et tværvidenskabeligt forskningsprogram om bæredygtig mode. Fokus  er på nye forretningsmodeller, design og innovative materialer, bæredygtigt forbrug og forbrugeradfærd samt politiske spørgsmål. Det har resulteret i en bevilling på 40 mio. svenske kr. til projektet Future Fashion fra SP Sveriges Tekniske Forskningsinstitut.

Future Fashion er et konsortium med SP Sveriges Tekniske Forskningsinstitut som koordinator. Det består blandt andet af forskere Chalmers, Copenhagen Business Schoo, Malmö Högskola, University of Arts London, samt H&M, Fabric Retail Global AB og Södra.

”SPs ansøgning er stærk både hvad angår videnskabelig kvalitet, brugervenlighed og koblingen til materiale- og modeindustrien. Den dækker de fire temaområder vi havde fokus på, og har stort potentiale til at gøre en forskel. De øvrige ansøgninger vi fik holdt en høj kvalitet, og de grupper som ansøgte viste et stort engangement for en mere holdbar modeindustri,” siger Lars-Erik Liljelund, administrerende direktør for Mistra.

Future Fashion er dog den eneste der har modtaget bevilling fra Mistra, der startede projektet grundet modebranchens globale bidrag til at skade miljø og mennesker. Formålet er at ændre forbrugeradfærden, samt at få den svenske modebranche til at lede udviklingen mod en mere bæredygtig modebranche. Dermed ligger projektet sig op af NICE-projektet (Nordic Initiative Clean and Ethical, red.), der er søsat af Nordic Fashion Association og som har Danish Fashion Institute som torvholder. Og her er man kun tilfreds med den store bevilling.

”Mistras fokus på bæredygtig mode er et særdeles vigtigt initiativ for branchen. Det ligger utrolig godt i tråd med det igangværende NICE-projekt, der ligeledes fokuserer på bæredygtighed inden for mode – men i den samlede nordiske modebranche,” siger Jonas Eder-Hansen, udviklingsdirektør på Danish Fashion Institute og ansvarlig for NICE-projektet, i en kommentar til FashionForum.dk, og fortsætter:

”Det er derfor glædeligt, at konsortiet favner geografisk bredere end udelukkende svenske organisationer og bl.a. også omfatter Copenhagen Business School, der allerede kører et eksisterende forskningsprojekt med empirisk udgangspunkt i NICE. Det vil uden tvivl have en stærkt opkvalificerende virkning for hele den nordiske modebranche,” afslutter han.

 Læs mere på www.mistra.org og www.nordicfashionassociation.com

LÆS OGSÅ: Danmark forrest i kampen for bæredygtighed

LÆS OGSÅ: H&M fortsætter det bæredygtige fokus