Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

H&M fortsætter det bæredygtige fokus

Med en ny kollektion i bæredygtige materialer, fortsætter den svenske gigant sit bæredygtige fokus.
Med en ny kollektion i bæredygtige materialer, fortsætter den svenske gigant sit bæredygtige fokus.

Siden H&M i 2007 lancerede deres første styles i 100 pct. økologisk bomuld, er efterspørgslen steget støt. Det har resulteret i endnu en kollektion lavet på bæredygtige materialer.

Under navnet Conscious Collection er der tale om tøj til både herrer, damer og børn, holdt i hvidt og lavet på bæredygtige materialer som økologisk bomuld, økologisk hør, genbrugspolyester fremstillet på plastikflasker eller tekstilaffald samt Tencel – et silkeagtigt, biologisk nedbrydeligt materiale.

”Kollektionen er i hvide toner som er en af sæsonens største modetrend, og den er mere trend-baseret. Den hvide farve skaber et romantisk udtryk, som understreges af blonder og broderi anglaise som er den gennemgående trend,” fortæller Marlene Hyre Dybbro, pressechef hos H&M i Danmark til FashionForum.dk.

Hun påpeger at kollektionen er et udtryk for H&Ms fortsatte fokus på bæredygtighed – et fokus der er vokset med årene.

”Allerede i 2003 blev H&M medlem af Organic Exchange, en international organisation der ønsker at fremme produktionen af økologisk bomuld. I 2004 begyndte H&M at anvende økologisk bomuld, primært i vores børne- og babykollektioner. Vi startede med at blande den økologiske bomuld med almindelig bomuld. I 2007 lancerede vi for første gang tøj lavet med 100% økologisk bomuld, samtidig med, at vi fortsatte med at blande det med almindeligt bomuld i andre varer. Ideen med denne metode var at øge efterspørgslen på økologisk dyrket bomuld,” fortsætter hun og understreger videre, at også producenterne bliver hjulpet.

“H&M begyndte at lave aftaler med bomuldsdyrkere om at købe "overgangsbomulden”. Den opstår, i de tre år det tager for en producent at skifte fra konventionel til økologisk dyrkning. Det gjorde vi for at støtte producenterne i at skifte til økologisk dyrkning,” siger Marlene Hyre Dybbro.

Conscious Collection kommer i samtlige H&Ms butikker d. 14. april, og er en opfølger på sidste års “The Garden Collection by H&M”. Pressechefen oplyser derudover, at H&M har som mål at øge brugen af økologisk bomuld, og således sikre at al bomuld kommer fra mere bæredygtige ressourcer inden år 2020. Siden foråret 2009 har H&M udvidet konceptet til at producere tekstiler fra genbrugs materialer såsom genbrugs bomuld, økologisk uld, genbrugs uld og genbrugt polyester.

Billede: H&M Conscious Collection Video med modellerne Natasha Poly og Abbey Lee.