Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Galliano suspenderet fra Dior for racistiske bemærkninger

Det franske modehus har suspenderet chefdesigneren efter denne har ytret fornærmende ord om jøder.
Det franske modehus har suspenderet chefdesigneren efter denne har ytret fornærmende ord om jøder.

Det franske modehus, Dior, har suspenderet sin britiske chefdesigner John Galliano, efter at han er blevet anklaget for at komme med antisemitiske udtalelser under et restaurantbesøg torsdag aften i Paris. Det skriver Politiken.dk.

Den lokale politianklager siger til nyhedsbureauet AP, at Galliano ifølge gæster på beværtningen skal have råbt jødefornærmelser af dem. En betjent oplyser, at sagen angiveligt er endt med håndgemæng mellem chefdesigneren og et par på resaturanten.

Anholdt og løsladt igen
Galliano blev anholdt af politiet efter episoden, men hurtigt løsladt igen efter endt afhøring.

Den parisiske betjent, som ønsker at være anonym, fordi efterforskningen af sagen stadig er i gang, oplyser til AP, at John Galliano var tydeligt påvirket af alkohol, da han blev anholdt. En efterfølgende spiritustest viste, at Galliano ganske rigtigt var fuld, og politiet endte med at køre ham hjem efter endt afhøring.

Dior: Vi tolererer ikke racisme
Dior har hidtil ikke ønsket at kommentere anklagerne mod modehusets chefdesigner gennem de seneste 14 år, men meddeler i en pressemeddelse i dag, at med øjeblikkelig virkning er suspenderet på ubestemt tid, så længe politiet efterforsker sagen.

»Dior bekræfter sin urokkelige politik om nultolerance overfor antisemitisk og rasistisk opførsel«, udtaler Dior-chef Sidney Toledano i den officielle meddelelse.

Show bliver måske aflyst
Gallianos suspendering falder som en bombe i den parisiske modeverden, som netop i disse dage forbereder sig på af fremvise sine halvårlige ‘ready-to-wear’-modeshows i næste uge.

Dior har indtil videre afvist at kommentere, hvorvidt modehuset som planlagt at´gter aft fremvise sin kollektion.

Kilde: Politiken.dk, foto lånt fra pol.dk