Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Tom Ford: Jeg vil ikke anmeldes.

Tom Ford begrunder i et nyligt interview med L.A. Times, hvorfor han ikke vil have anmeldt sit tøj.
Tom Ford begrunder i et nyligt interview med L.A. Times, hvorfor han ikke vil have anmeldt sit tøj.

I et nyligt interview med L.A. Times var Tom Ford ikke sen til at melde ud: han vil ikke have anmeldt sine shows. 

”Jeg vil ikke anmeldes. Jeg er ikke en kunstner med en åbning; dette er ikke en film. Jeg prøver bare at lave pænt tøj. Og mens smukt tøj gør kvinder smukke, skaber de ikke altid modenyheder. Jeg vil ikke presses til at tænke på, hvad vi har, der er nyt, når vi ikke har behov for noget nyt bortset fra en anden version af det fra sidste år, der stadig ser godt ud for mig,” fortalte designeren således i en artikel, der blev bragt i forbindelse med åbningen af Tom Fords første butik med sin nye (eftertragtede) kollektion til kvinder. 

Og at Tom Ford er en handlingens mand, hersker der ikke nogen tvivl om. Således var der kun inviteret magasinredaktører med til den hypede designers nylige show i London – og dermed ingen kritikere. Samtidig er alle de fremmødte blevet tvunget til at skrive under på en fortrolighedsaftale, ligesom ved Tom Fords sidste show, der var hans comeback på kvindemode-scenen, og hvor kun 100 mennesker fra modens absolutte elite var inviteret. 

Kilde: L.A. Times.