Fashion Against Aids fokuserer på begge køn
Den årligt tilbagevendende Fashion Against Aids-kampagne er nu unisex, for at tiltrække flere unge.Den årligt tilbagevendende H&M-kampagne Fashion Against Aids, starter i år d. 26. april, hvor kollektionen sættes til salg i H&M’s Divided-afdelinger. Men i modsætning til tidligere år, er der nu tale om en unisex-kollektion fra den svenske virksomhed, målrettet unge mennesker.
“Vi havde et ønske om at skabe en unisex-kollektion med et sporty twist. Det føltes befriende at tænke på snit, form og materiale, fremfor at tænke på, hvilket køn tøjet skulle passe til. T-shirts med budskaber og en sporty jakke med lynlåsedetaljer spiller en central rolle i kollektionen, der kan kombineres på kryds og tværs. Fashion Against Aids er et nødvendigt initiativ, fordi det stadig er så vigtigt at skabe opmærksomhed omkring HIV og AIDS blandt unge mennesker,” siger H&M’s chefdesigner, Ann-Sofie Johansson, i en pressemeddelelse.
Fashion Against Aids har til formål at indsamle midler og skabe opmærksomhed, hvilket hidtil har resulteret i donationer på over 41 millioner svenske kroner til blandt andet FN’s befolkningsfond UNFPA3, YouthAids der fokuserer på projekter i Haiti og Rusland, MTV Staying Alive Foundation samt ikke mindt Designers Against Aids, fonden bag det nu fire år gamle Fashion Against Aids.
“H&M’s Fashion Against Aids-kampagner er ekstremt vigtige, da det er af altafgørende betydning at sprede budskabet om at passe på sig selv og dyrke sikker sex, blandt unge mennesker i hele verden. Hovedbudskabet er: Livet er smukt, så pas på det og beskyt både dig selv og din partner. HIV findes overalt – ikke kun i Afrika og ikke kun i bøssemiljøer – HIV vedrører os alle. Hvis du er gammel og klog nok til at elske, er du også gammel og klog nok til at passe på,” siger Designers Againts Aids’ grundlægger og kreative direktør, Ninette Murk.
25% af salgsindtægterne skænkes til de udvalgte HIV-/AIDS-projekter