Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Topshop lancerer fairtrade-kollektion

Den britiske high-street virksomhed lancerer sin første kollektion bestående kun af fairtrade-certificeret bomuld.
Den britiske high-street virksomhed lancerer sin første kollektion bestående kun af fairtrade-certificeret bomuld.

Den britiske high-street gigant Topshop har netop lanceret sin første kollektion lavet på fairtrade-certificeret bomuld. Det skriver ecotextile.com. 

Kollektionen har fået navnet ”Snake Valley” og er inspireret af sigøjnere og rockere, der viser sig i frynsede jakker og topper samt denim hot pants. Den består af 11 stykker tøj og understreger Topshops forsøg på at lave topmoderne tøj af etisk frembragte materialer. 

Topshop har arbejdet med fairtrade-certificeret bomuld i fire år, og har i denne sæson også indarbejdet det i dens Moto denimkollektion – en af tøjgigantens hovedlinjer. 

Lanceringen falder sammen med det britiske event Fairtrade Fortnight, der finder sted mellem d. 28. februar og d. 13. marts, samtidig med at bomuld er et af fokusområderne i en stor kampagne fra Fairtrade Foundation – den britiske pendant til det danske Fairtrade Mærket. Fairtrade Foundation anslår at mindre end en pct. af high street bomuldstøj er certificeret fairtrade. 

Kilde: Ecotextile.com.