Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

DR giver indblik i den indiske tekstilindustri

I en ny dokumentarserie på DR 1 bliver fem unge danske udsat for de indiske tekstilarbejderes hårde hverdag
I en ny dokumentarserie på DR 1 bliver fem unge danske udsat for de indiske tekstilarbejderes hårde hverdag

Torsdag d. 27. januar kan man på DR1 følge første afsnit af dokumentarserien ”Blod, Sved og T-shirts”, der følger fem unge danskeres arbejde på indiske tekstilfabrikker. 

Deltagerne kommer til at opleve den indiske tekstilindustri tæt på, når de skal overleve på en indisk arbejdsløn, bo hos værtsfamilier, der behandler dem som alle andre, og kun modtager vand, medicin og solcreme fra DR’s TV-hold.

Deltagerne var af sted i 26 dage, og både arbejdspladser og familier, der skulle huse danskerne, fik besked på at stille fuldstændig samme krav til danskerne som til deres egne medarbejdere eller familiemedlemmer. De har altså arbejdet på samme vilkår, som syersker på fabrikken eller bomuldsplukkerne i marken dagligt arbejder under, for at den indiske tekstilindustri kan levere tøj til blandt andet de danske forbrugere. 

Første afsnit sendes torsdag d. 27. januar kl. 20.30 på DR 1.