Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Renée Toft Simonsen nomineret til Ecco Walk In Style Award

Den danske model og psykolog er blandt de nominerede til årets Ecco Walk In Style Award.
Den danske model og psykolog er blandt de nominerede til årets Ecco Walk In Style Award.

Renée Toft Simonsen er tillige med fire andre europæiske kvinder nomineret til årets Ecco Walk In Style Award. Den danske model og psykolog er blandt andet indstillet på baggrund af sit arbejde med organisationen Plan (fadder-program, der hjælper børn i bl.a. Bolivia, Indien og Uganda, red.), og vinder hun prisen skal præmien på 250.000 kr. da også videregives til netop denne organisation. lyder det i en pressemeddelelse.

Ecco overrækker hvert år Walk In Style-prisen til en kvinde, der ’inspirerer andre kvinder med sit mod og sin kærlighed til livet’, og vinderen kan donere sin pris på 250.000 kr. til en valgfri velgørende institution, som støtter kvinder og børn.

Prisen overrækkes ved en gallamiddag tirsdag den 1. februar – dagen inden den københavnske modeuge skydes i gang, og samtidig viser Ecco deres nye kollektion på catwalken i Rådhushallen.

De andre nominerede er: tv-kokken Cornelia Poletto (Tyskland), skuespiller og model Emma S. Wiklund (Sverige), eventyrer og sygeplejerske Cecilie Skog (Norge) og skuespiller Hanna Verboom (Holland).

I 2010 løb den polske forretningskvinde Ilona Felicjańska med prisen.
 
Læs mere om Ecco Walk In Style her.