Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

DAY samarbejder med cykelhold

Danske Day Menswear har indledt modesamarbejde med cykelholdet Team Leopard-Trek.
Danske Day Menswear har indledt modesamarbejde med cykelholdet Team Leopard-Trek.

Der er gået mode i sporten – velrenommerede designere som Stella McCartney og Yohji Yamamoto har indledt samarbejde med Adidas, og nu har også danske DAY Birger et Mikkelsen meldt sig på banen – cykelbanen.

DAY Menswear er nemlig gået ind i et samarbejde med det nye cykelhold Team Leopard-Trek, der tæller ryttere som Fabian Cancellara, Jakob Fuglsang og Andy og Fränk Schleck. Det er nu ikke cykeltøjet, chefdesigner Keld Mikkelsen bag DAY skal stå for, men derimod det tøj, sportsstjernerne har på mellem løbene.

”Med Team Leopard-Trek bryder en ny generation inden for cykelsport igennem. Rytterne er naturligvis først og fremmest exceptionelle sportsudøvere, men samtidig lever vi i en tid, hvor fokus ikke kun er rettet mod dem, når de fx kører løb – de er ofte på i døgnets 24 timer,” fortæller adm. direktør for Team Leopard-Trek, Brian Nygaard.

Kollektionen tæller blazere, bukser, t-shirts, tørklæder og smokingskjorter, og kreativ direktør i Day Birger et Mikkelsen, Keld Mikkelsen er glad for samarbejdet.

”Vi er meget stolte over at indgå dette samarbejde, hvor DAY Menswear klæder rytterne på og dermed er med til at tegne den visuelle profil for Team Leopard-Trek,” slutter designeren.