Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Danskerne vilde med julehandel på nettet

Vi kan ikke få nok af at handle på nettet - især ikke op til jul.
Vi kan ikke få nok af at handle på nettet - især ikke op til jul.

Nye tal fra Skandinaviens førende leverandør af betalingsløsninger til e-handel viser, at handel på nettet har rekordhøj popularitet, skriver Business.dk.

2010 blev et nyt rekordår angår julehandel på nettet med en stigning på 26 pct. i de nordiske e-handels-transaktioner. Værdien af transaktionerne steg med 16 pct. sammenlignet med december 2009.  Analysen fra DIBS, som er Nordens førende leverandør af betalingsløsninger til e-handel, bygger på data fra mere 13.000 netbutikker, hvis betalinger håndteres af DIBS

”Julehandlen på nettet nåede et rekordhøjt niveau i 2010. Forbrugerne sætter stor pris på muligheden for at købe gaver over nettet, da man nemt kan sammenligne varer, spare tid og penge og tilmed handle døgnet rundt. Forbrugernes købsmønstre flytter med over på nettet, og det er især de mindre netkøb, der vokser,” siger Lars Friis, direktør i DIBS.

De stærke tal forventes at blive yderligere styrket de kommende år. Således viser DIBS E-handelsindex 2010, der blev offentliggjort i slutningen af 2010, at både e-butikker og e-forbrugere forventer at øge henholdsvis salg og køb på nettet. I Norden er de svenske forbrugere mest positive, idet 91 pct. regner med at fastholde eller øge indkøbene på nettet. Finland ligger lige efter med 87 pct., Danmark med 85 pct. og Norge med 84 pct.

I DIBS E-handelsindex 2009 sagde 82 pct. af de nordiske e-forbrugere, at de forventede at øge nethandlen.

Kilde: Business.dk