Praktik_JEWLSCPH søger praktikant
JEWLSCPH søger praktikant med start snarest
JEWLSCPH søger PR- og Marketingspraktikant der endvidere vil assistere vores direktør/designer Mai Manniche med tiltrædelse snarest muligt.
JEWLSCPH er en dynamisk virksomhed – ikke en dag er ens, og mange spændende opgaver byder sig hele tiden på. Praktikanten får via stillingen stor indsigt i PR- og marketingsarbejdet, og konkret håndtering af dette, samt udvikling af netværk inden for modebranchen. Som PR og Marketingspraktikant vil du blive en fast del af vores lille team, og desuden assistere vores direktør/designer Mai Manniche.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
– Deltagelse og planlægning af shows, events etc.
– Præsentations- og pressemateriale
– Opdatere nyhedsblog og udsende nyhedsbreve B2B + B2C
– Opdatere hjemmeside + database
– tage del i marketing både DK og Tyskland
– Proaktiv kontakt til moderedaktører/stylister m.fl.
– Kærlig modtagelse og servicering af gæster i showroomet
– Pakning og udsendelse af PR-styles til redaktioner
– Scanning af presseklip
Vi forventer:
– du er en ildsjæl og trives i et hektisk, uhøjtideligt og kreativt miljø
– har relevant erfaring fra uddannelse eller erhverv
– har overblik og kan holde mange bolde i luften
– kan arbejde selvstændigt
– har et skarpt øje ift. at lave tekster og kommunikere brandet
– kender til vigtigheden af at videreformidle et brand/produkt via den gode historie
– er flydende i skriftlig og mundtlig engelsk
– gerne flydende og skriftligt tysk
– solidt IT kendskab, herunder også kendskab til Photoshop
Praktikperiode: 6 mdr.
Start: snarest muligt
Praktikjobbet er ulønnet.
Arbejdstider: som udgangspunkt 37 timer ugentligt, dog op til shows må der forventes flere timer.
Arbejdssted: JEWLSCPH showroom, Øster Farimagsgade 77, kld. 2100 kbh ø.
Ansøgningsfrist: 15. Januar 2011
Venligst send ansøgning og eventuelle spørgsmål til: info@jewlscph.com
Bedste hilsner
JEWLSCPH