Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

article_Eksport: Benelux holder skansen

Kom med Eksportrådet på studietur til Benelux og få adgang til 27 mio. købeglade kunder.
Kom med Eksportrådet på studietur til Benelux og få adgang til 27 mio. købeglade kunder.

Interesseret i Benelux? Når den store hollandske modemesse Modefabriek løber af stablen til januar, giver Eksportrådet dig mulighed for at blive lidt klogere på tre lande, der hvert år til sammen importerer for tre milliarder kroner dansk mode.

I løbet af halvanden dag kan danskere med interesse i de 27 mio. potentielle kunder, der findes i Holland, Belgien og Luxembourg, besøge messen Modefabriek, få en snak med danske udstillere og overvære et seminar med regionens brancheforening og udvalgte agenter.

Michael Nord, der er handelsattaché for mode, design og møbler i Amsterdam, mener, at Modefabriek er et godt udgangspunkt for de danske modevirksomheder, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Benelux.

”Som den største modemesse giver den et godt indblik i, hvad der er mode i Benelux og i bredden af markedet,” siger handelsattachéen. Han mener, Benelux er et interessant marked for danske virksomheder, fordi modeeksporten hertil – modsat til en række andre markeder – har holdt skansen gennem krisen:

”Forbrugere i Benelux sætter pris på kvalitet og mode, men til fornuftige priser. Her kan danske virksomheder være med. Samtidig er Benelux et overskueligt tætbefolket marked.”

Læs mere om Eksportrådets arrangement her.

Tilmelding senest den 15. december.