Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article_Dyrberg/Kern overvejer fremtid med kapitalfond

Det økonomisk trængte smykkefirma Dyhrberg/Kern ser muligheder i at blive købt af en kapitalfond.
Det økonomisk trængte smykkefirma Dyhrberg/Kern ser muligheder i at blive købt af en kapitalfond.

Smykkevirksomheden Dyhrberg/Kern overvejer lade sig købe af en kapitalfond, når de får rettet op på de røde regnskabstal, skriver business.dk.

Det sker, efter at flere danske smykkevirksomheder med kapitalfonde i ryggen brager frem. Det skriver dagbladet Børsen.

»Vi har overvejet det, men vi mener ikke, at tiden er den rette for os lige nu. Det har da været inde i overvejelserne,« siger Henning Kern, medstifter og ejer af Dyhrberg/Kern.

Kapitalfonde er allerede inde over smykkeselskaberne Pandora, Spinning Jewelry og Jens. J. Aagaard A/S.

Virksomhederne har de seneste år tegnet en stribe af positive tal i deres regnskaber. Pandora har ført 102 pct. til sit resultat før af- og nedskrivninger fra 2008 til 2009, mens Jens J. Aagaard steg med 34 pct. fra 08/09 til 09/10.

Spinning Jewelry har vækstet voldsomt de sidste fem år, men de seneste tal fra tredjekvartal viser, at succesen er begyndt at vende. Den primære grund til, at Dyhrberg/Kern ikke har opsøgt et samarbejde endnu, er fordi regnskaberne ikke glitrer med sorte tal.

»Enhver kan jo kigge i vores nøgletal. Vi mener selv, at vi skal gøre en indsats for at komme til at se bedre ud på papiret, end vi gør det nu, inden vi teamer op med nogle andre,« siger Henning Kern.

Kilde: Business.dk