Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

article_Ny sekretariatschef i Brancheforeningen Textil & tøj

Fremover vil der komme mere fokus på e-handel i Dansk Erhvervs organ for mode og tekstil.
Fremover vil der komme mere fokus på e-handel i Dansk Erhvervs organ for mode og tekstil.

Dansk Erhvervs brancheforening Textil & tøj har netop offentliggjort, at den hidtidige sekretariatschef Ole Schmidt overlader roret til Torben E. Hoffmann Rosenstock, der allerede gennem længere tid har bidraget til arbejdet på området.

”Målsætningen er klar, der skal arbejdes for at favne medlemmernes interesser, samtidig med at vi vil medvirke til at spotte nye trends. Medlemmerne skal både kunne sparre og  få viden og inspiration i Textil & tøj, hvilket kan bidrage til at styrke og udvikle deres forretninger,” siger den nyudklækkede sekretariatschef.

Han fortæller, at særligt e-handel vil blive et fokusområde i brancheforeningens arbejde fremadrettet:

”Med de underliggende samarbejdsaftaler, som Dansk Erhverv har på området, kan der være sund fornuft i at udnytte synergierne og kigge nærmere på muligheden for at opbygge en styrkeposition på dette område,” slutter Torben E. Hoffmann Rosenstock.

Ole Schmidt er fortsat leder for Dansk Erhvers Globaliseringsafdeling og sidder også stadig i Modezonens styregruppe, samt fungerer som samarbejdspartner for Danish Fashion Institute.