Aftenen står i modens tegn på DR2, når der blændes op for dokumentaren The September Issue, der med legenden af en chefredaktrice, Anna Wintour, i hovedrollen følger tiden omkring udgivelsen af Vogues enorme ’back-to-school’-issue i september.

Den amerikanske filmmager R.J. Cutler (som også har produceret The War Room om Clintons valgkamp) fik ubegrænset adgang til at følge tilblivelsen af Vogues septemberudgivelse i 2007, og dokumentaren viser en Anna Wintour, der er andet og mere end gigantiske solbriller og en skarpt klippet pagefrisure.

Se selv på DR2 i aften – tirsdag den 28. september, kl. 20.50.