article_Kinesiske lønninger er tredoblet

De kinesiske lønninger er hoppet gennem taget. De seneste fire år er lønomkostningerne i Landet i Midten næsten tredoblet fra en månedsløn på rundt regnet 110 dollar til i dag, hvor kinesiske arbejdere snarere får udbetalt i omegnen af 300 dollar om måneden.

”Det er en ordentlig vasker, branchen har fået i hovedet – kapaciteten falder, metervarepriserne stiger og det samme gør lønningerne. Det er hårdt at blive ramt på alle tre punkter, hvis man ikke har gjort sit forarbejde,” siger adm. direktør i Hummel, Søren Schriver, der dog tilføjer, at deres virksomhed heldigvis i tide har taget en række forholdsregler, hvorfor de ikke rammes så hårdt af de kinesiske prisstigninger.

”Vi har placeret vores æg i flere kurve. Vi får produceret i flere lande, Vietnam, Tyrkiet, Thailand og Kina. Derfor kan vi altid ’hælde lidt frem og tilbage’ fra et sted til et andet,” siger han og forklarer videre de tre faktorer, der spiller ind på de heftige prisstigninger i Kina:

Kinesisk pendling er bremset
”Dels er der den kinesiske arbejdsløn, der er steget drastisk, men også højere metervarepriser og en arbejdskapacitet, der er mindsket betydeligt, spiller ind,” siger han. De seneste knap to år, er staten nemlig begyndt at effektuere de regulativer, der for år tilbage blev sat i spil i håbet om at bremse den massive arbejderpendling fra det centrale Kina og ud til fabrikkerne langs kysten.

”Omtrent 200 mio. kinesere rejser fra mainland China og ud til kysterne, fx Shanghai-området, for at arbejde 11 måneder om året,” forklarer Søren Schriver. Nu forsøger staten at sætte en stopper for urbaniseringen og har således blandt andet bygget fabrikker inde i landet. Og man ser allerede nu, at færre arbejdere vender tilbage til fabrikkerne ved kysten, når de har fejret kinesisk nytår og afleveret indtjeningen hos familien på deres hjemegn i februar.

”Som et eksempel kan man sige, at ud af fx 2000 arbejdere, er der måske 500, der nu bliver inde i landet efter nytår. De fabrikker, vi i Hummel er vant til at arbejde med i fx Shanghai, mangler pludselig arbejdskraft, fordi en stor del af arbejderne ikke er vendt tilbage efter februar i år – og dem, der dukker op vil have mere i løn. Det er den vej, det går,” forklarer Hummel-direktøren og tilføjer, at endnu ca. 500 søger væk fra tekstilindustrien til brancher med højere lønniveau.

”Tekstil er rigtig god lavteknologi, altså et godt sted for et land at starte sin produktion. Når infrastruktur, etc. så fungerer, så kommer de mere højteknologiske brancher til, teknik, IT, bilindustrien og så videre, og de kan betale højere lønninger, hvilket bevirker, at mange arbejdere flytter derover,” siger Søren Schriver og tilføjer videre, at også det kinesiske forbrug er steget, med den konsekvens, at mange fabrikker inden for tekstilproduktion nu hellere vil sælge nationalt.

Vil hellere producere lokalt
”Det er nemmere end at eksportere til de mere kræsne europæere. Og det bevirker, at de fabrikker, vi tidligere har arbejdet med pludselig melder, at de ikke har kapacitet til os. Det hele påvirker selvfølgelig priserne. Tidligere havde vi fat i den lange ende. Det er langt mere tough at forhandle om prisen nu, hvis jeg prøver at byde under, siger fabriksejerne pludselig bare, ”jamen så må du jo få produceret et andet sted, farvel!”. De gider ikke forhandle længere,” siger han.

Og ikke blot på kapaciteten og lønniveauet, er vestlige virksomheder, der producerer i Kina ramt – også prisen på de metervarer, der ligger til grund for tøjproduktionen, er nemlig steget betydeligt, siger Søren Schriver

”Priserne på bomuld er steget – og faktisk også prisen på polyester og nylon. Der er ’gået råvarebørs i den’. Bomuldspriserne er jo altid afhængige af høst osv., men pludselig ser vi, at også priserne på de syntetiske materialer er steget helt op til 30 pct. i løbet af blot 20 måneder. Tidligere har der ikke været samme spekulation i videresalg på metervarer. Men nu smider spekulanter milliarder efter stofferne, og det betyder at dem, der står og skal bruge stofferne nu og her til produktion, må betale overpris,” siger han.