Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article: Mange tyskere, forsigtige danskere

Der er positiv opmærksomhed på det danske marked, men det var primært tyskerne, der havde spenderbukserne på.
Der er positiv opmærksomhed på det danske marked, men det var primært tyskerne, der havde spenderbukserne på.

Der er positiv opmærksomhed på det danske marked, men det var primært tyskerne, der havde spenderbukserne på under Copenhagen Fashion Week SS11.

”Copenhagen Fashion Council havde inviteret internationale købere til messerne og det kunne mærkes,” siger Mikkel Grønnebæk, indehaver af Norse Project. ”Der kom en del indkøbere, som jeg normalt kun ser på de udenlandske messer vi deltager i og det er virkelig positivt, siger han og slutter: Det virker som, at det internationale segment af købere ser meget mod det danske marked og jeg har hørt flere nævne, at det er det eneste marked, der er hver at holde øje med!"

Også Signe Møller Jensen, chefdesigner hos Fnubbu, oplevede – til trods for hun først to uger forinden havde fået optagelsesbrev fra Gallery – en god stemning og god tilstrømning af en del internationale kunder på messen. Dog, var det primært de tyske kunder, der greb til lommerne, bemærker hun. ”Danskerne var meget mere forsigtige. Mine ting er i high-end segmentet, og der er mange af de danske indkøbere, der synes, de er for dyre. De internationale kunder derimod synes ofte, at mine priser nærmest er billige for ex cashmere-strik,” siger hun. Nærmest samme udmelding kommer fra Edith & Ellas salgsteam, der havde stand på Cph Vision: Flest tyskere og forsigtige danskere.

Svenske Acne, der hovedsageligt retter den danske modeuge mod deres skandinaviske kunder og udstillede på Gallery med en installation fremfor en stand, bemærkede, at der var færre norske og svenske kunder end for et år tilbage. “Vi har stort set kundestop i Skandinavien, så vi arbejder ikke proaktivitet mod nye kunder her”, siger Martin Gjesing, CEO i Acne Studios Denmark, men bemærker: “En ting, der er værd at nævne er, at der var flere af vores tyske kunder end vanligt og dette i et high-end segment.”

Tilstrømningen af kunder er interessant at bemærke, da det især er de to tyske messer Bread & Butter og Premium, der kan tage fokus væk fra København som modeby, som Business.dk skrev i lørdag i artiklen Dansk modeuge truet af Berlin – og danske ideer.

Læs om Modezonens initiativer ang. Tysk Eksport her

Læs også
Messeboss: Vi er godt tilfredse
Metropol CEO: Stor forvirring omkring messerne
Svært at få armene ned på tredje messedag
Ordrerne strømmer ind på anden messedag
God stemning ved messestart