Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Artikel: Modeugens aktører: Rozanna Fritz

Rozanna Fritz arbejder på Style Counsel, DANSK Magazine og DANSK Daily og er dermed en særdeles travl modeuge-aktør. Hendes forberedelser starter allerede i juni, og under selve modeugen skifter hun kasket fra time til time, og holder styr på alt fra showafvikling og book launch til redaktionelt arbejde og showanmeldelser.
Rozanna Fritz arbejder på Style Counsel, DANSK Magazine og DANSK Daily og er dermed en særdeles travl modeuge-aktør. Hendes forberedelser starter allerede i juni, og under selve modeugen skifter hun kasket fra time til time, og holder styr på alt fra showafvikling og book launch til redaktionelt arbejde og showanmeldelser.

Med under en måned til Copenhagen Fashion Week SS11 er forberedelserne til denne sæsons modeuge nu på deres højeste rundt omkring i branchen. FashionForum.dk ønsker at give et så fyldestgørende billede af, hvordan Copenhagen Fashion Week apparatet fungerer som muligt, og vil derfor i den kommende tid bringe en serie af interviews med nogle af modeugens vigtigste aktører.

Rozanna Fritz arbejder på Style Counsel, DANSK Magazine og DANSK Daily og er dermed en særdeles travl modeuge-aktør. Hendes forberedelser starter allerede i juni, og under selve modeugen skifter hun kasket fra time til time, og holder styr på alt fra showafvikling og book launch til redaktionelt arbejde og showanmeldelser.

Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week? 
Som projektleder på Style Counsel begynder jeg forberedelserne til Copenhagen Fashion Week omkring midt juni. Derfra og frem til modeugen er den travleste periode for mig, hvilket blandt andet betyder arbejdsweekender og lange dage. Det indebærer forberedelse og afvikling af modeshows og events til og under modeugen. Jeg skal finde locations, booke stylister, koregrafer, djs, modeller, udstyr og meget, meget mere.

Derudover er jeg jo redaktionschef på DANSK Magazine og vi har deadline i samme periode og udkommer torsdag i modeugen. Og så har jeg også titlen som redaktør og projektkoordinator på Dansk Daily, hvilket indebærer planlægning af avis, ideer og koncept, finde de rette journalister og fotografer sammen med DANSK Daily’s chefredaktør, Chris Pedersen. 

Afslutningsvis koordinerer jeg L’Oreal Beauty Avis som også udkommer under modeugen og det indebærer indsamling af billeder og at briefe journalister i perioden op til Copenhagen Fashion Week.

Hvordan deltager du i Copenhagen Fashion Week SS11?
Udover at koordinere shows og events i løbet af ugen skal jeg som redaktør og projekt koordinator på DANSK Daily anmelde shows, udvælge showbilleder og meget mere, der knytter sig til den officielle modeugeavis.

[[addon]]

Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?
Jeg skal afvikle Karen by Simonsen og Margit Brandt shows’ne, Derudover står jeg for By Malene Birger book launchen. Alle de tre events foregår om formiddagen og tidlig eftermiddag. Derefter bruger jeg resten af dagen på DANSK Daily redaktionen og laver avis.

Afhængig af dagenes program starter min dag med, at jeg møder klokken syv på den pågældende location, hvor show eller book launch skal afvikles. Når jeg er mødt på location, starter jeg ud med at tjekke med Uffe Buchard at alt er som aftalt. Derefter skal der være styr på at make-up teams, modeller, koregraf, dj, udstyr, lys og lyd er kommet eller kommer som planlagt. 

Der opstår altid uforudsigelige ting og forsinkelser, da mange af de involverede parter kommer fra andre shows, der kan være forsinkede. Det vigtigste er at holde styr på tidsplanen og at ens kunde er glad og tilfreds. Jeg får løst de problemer der kan opstå, efter at jeg har afviklet det pågældende show. 
Derefter er det tilbage på kontoret, for at forberede mig til den næste dags show, tjekke mails og få ringet til kunder for at tjekke op på om alt er på plads til næste show.

Når alt det er overstået, tager jeg hen på DANSK Daily redaktionen. Der skal jeg sættes ind i hvor langt de er kommet, se showanmeldelser igennem og udvælge billeder. I løbet af dagen på redaktionen, skal der holdes styr på journalister, fotografer og at vores driver kommer til tiden for at hente og aflevere jounalister samt sikre at billederne fra Copenhagen Fashion Week kommer til tiden. Hvis der er tid, skal jeg ud og lave en showanmeldelse eller to. 

Vi har deadline på avisen ved midnat, så for mig handler det primært om at ‘holde folk i ørene’, så vi ikke overskrider deadline. Traditionen tro drikker vi en fyraftensøl, når alt er afleveret til trykkeriet. Klokken bliver typisk to om natten inden jeg ligger under dynen.
Efter aflevering fredag nat skal jeg med DANSK Daily redaktionen ud og se kollegaer og venner og nyde den dansk sommeraften til en god Copenhagen Fashion Week fest med musik, håndbajere og cigaretter.

Hvad forventer du at få ud af Copenhagen Fashion Week?
En masse inspiration fra shows og fine folk på gaden. København har altid en helt specielt vibe under Copenhagen Fashion Week. Og derudover forventer jeg at se mange nye og anderledes samarbejder forskellige firmaer imellem.

 

Læs også:
Modeugens aktører: Sarah Skarum
Modeugensaktører: Simon Rasmussen
Modeugens aktører: Glen Marc Nesgaard

Modeugens aktører: Femmes Regionales

Modeugens aktører: Fernanda Palmeiro

Modeugens aktører: Nina Sejt Wiboltt

Modeugens aktører: Camilla Frank

Modeugens aktører: Andrea Friis Laursen
Modeugens aktører: Anne Mai Bjerregaard
Modeugens aktører: Sidsel Alling