Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Press_Helena_1_%

The World's Greatest Catwalk kommer til at samle penge ind til et godt formål, valgt af arrangementets protektor supermodellen Helena Christensen.
The World's Greatest Catwalk kommer til at samle penge ind til et godt formål, valgt af arrangementets protektor supermodellen Helena Christensen.

Mega-begivenheden The World’s Greatest Catwalk’s har ikke kun til formål at sætte København på verdenskortet over modemetropoler med det rekordstore modeshow gennem Strøget. Projektet kommer også til at samle penge ind til et godt formål, valgt af arrangementets protektor supermodellen Helena Christensen. 

I samarbejde Københavns City Center har gruppen bag The World’s Greatest Catwalk, iværksat en indsamling, der i sin enkelthed går ud på, at butikkerne i indre by donerer 1% af dagens omsætningen til Chernobyl Children’s Project International (CCPI), www.chernobyl-international.com. Organisationen gør en stor indsats for Tjernobyl-ofrenes børn og familier, som fortsat lider voldsomt efter katastrofen i 1986 på Tjernobyls atomkraftværk i Ukraine.

Helena Christensen fortæller: ”Tjernobyl katastrofen er uoverskueligt grum på så mange måder, at det er svært for nogen at fatte i hvilken grad. Bestrålingen fra det kemiske udslip vil være i jorden i mange tusinder af år, og antallet af børn født med deformiteter har endnu ikke nået sit højeste. Og vi snakker 24 år efter ulykken. Tragedien er glemt af de fleste, fordi der er gået så mange år, men jeg har mødt nogen af de børn, der stadig bliver smuglet ud af området og ind i Irland for at blive reddet eller i det mindste få en værdig død, og det er en virkelighed, der får ens hjerte til at knuge sig sammen.”

Helena Christensen vil fra hovedscenen på Rådhuspladsen til The World’s Greatest Catwalk holde tale for de forventede 100.000 tilskuere om CCPI’s arbejde. Hun har selv støttet sagen gennem sit virke i en del år. Helena er oprindeligt blevet bekendt med sagen gennem sin gode veninde Ali Hewson, (Bono’s kone), som er bestyrelsesmedlem i CCPI. Ali Hewson deltager også ved eventen i København.

[[addon]]”Det er en af de få velgørende organisationer, der stadig fokuserer på tragedien i Tjernobyl. Organisationen giver håb til dem, som har lidt – og den minder os om den potentielle fare ved atomenergi,” fortæller Ali Hewson.

Hun fortæller også, hvorfor hun og Helena Christensen brænder for sagen: ”Vi er begge mødre, som bliver ulykkelige over at se uskyldige børn, som lider af dårligt helbred og dårlig medicinsk behandling.”

Adi Roche, som er founder af CCPI, vil desuden være i København på dagen og modtage donationen. Hun er taknemmelig over, at gruppen bag The World’s Greatest Catwalk har valgt at støtte formålet: “Gennem den storhjertede indsats fra parterne bag The World’s Greatest Catwalk, rækker vi ud til børnene fra Tjernobyl og deler deres byrde. Det er et stort privilegium at kunne give dem en hjælpende hånd.”

Arrangørerne håber, at mange flere butikker vil være med – og at forbrugerne vil bakke indsamlingen op ved at gøre deres indkøb denne dag. Foreløbig donerer følgende butikker i København 1% af dagens omsætning til børnene i Tjernobyl:

Apair, Arnold Busck, Bestseller, Bianco Sko, Birger Christensen, Companys, Cottonfield, Dressman, ECCO, EpleHuset, Gant store, Georg Jensen, H&M, Illum, Illums Bolighus, Inwear/Matinique, Jack & Jones, Jackpot, Jette Riis, La Glace, Magasin, MariMekko, McDonalds, Name It, P. Hertz, Royal Copenhagen, Part Two, Pieces,   Rue Verte, Salon Stuhr, Skagen Design, SkjoldBurne, Skt. Tropez, Soaked in Luxury, Tommy Hilfiger, TP Musikmarked, Triumph & Wolford, Vero Moda.

For yderligere information kontakt:
Eva Kruse, CEO, Copenhagen Fashion Week
Tlf. 70203068
E-mail: eva@copenhagenfashionweek.com

Fotograf: Matt Jones

 

Om The World’s Greatest Catwalk
Som kulmination på augusts Copenhagen Fashion Week, lørdag d. 14. august 2010 kl. 15.00, løber den største modeuge-event nogensinde af stablen: The World’s Greatest Catwalk. Arrangementet er åbent for alle.

The World’s Greatest Catwalk finder sted på Strøget, som på dagen omdannes til én lang runway, hvor 220 modeller vil gå 1 mil (1,609 km) catwalk ned gennem byen. Således kommer den til at slå verdensrekorden for længste catwalk nogensinde. Halvdelen af modellerne skal gå fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen – og den anden halvdel den anden vej.

Supermodellen Helena Christensen er protektor for arrangementet.       
The World’s Greatest Catwalk er arrangeret af gruppen Copenhagen Fashion Council, som består af Copenhagen Fashion Week under Danish Fashion Institute, samt Dansk Mode & Textil og de tre messearrangører CIFF, Gallery og CPH Vision/Terminal 2.