Hvad skal vi med modebranchens mange awards?

Modebranchen har fået flere nye priser, der hylder årets bedste. De danske mode-awards er et skulderklap til kolleger og giver branchen tiltrængt medieopmærksomhed. Men de mangler endnu at nå ud af andedammen, lyder kritikken.
[[addon]]For tredje år i træk kårer DANSK Fashion Awards d. 12. maj 2010 branchens 15 bedste. Fra årets danske brand til årets kampagne og årets modefotograf. Med storstilet gallashow, champagne og kendisser på scenen. Bag initiativet står Style Counsels indehavere Uffe Buchard og Kim Grenaa.
”Ligesom andre brancher hylder deres talenter, synes vi, det skulle gøres i modebranchen sammen med en hyldest til det gode købmandskab. Mode er Danmarks fjerdestørste eksportvare og beskæftiger mange danskere. Så det er relevant,” fortæller Kim Grenaa.
Fremkomsten af priser i modebranchen er også taget til. Mens priser som Den Gyldne Pelsnål og Alt For Damernes designpris Guldknappen har mange år på bagen, er DANSK Fashion Awards, årets modejournalist, Danish Beauty Award og Ecco Walk in Style Award alle sammen nyere skud på stammen.

Opmærksomhed og højere niveau

Det stigende antal awards er et tegn på, at modebranchen er blevet bedre til at gøre opmærksom på sig selv. Det er også et af formålene med DANSK Fashion Award. Fx. giver prisuddelingen medierne en aktuel vinkel på den danske mode. ”Det et er et helt bevidst valg fra vores side, at den ligger i maj. Medierne er vænnet til at skrive mest om dansk mode i februar og august, når der er modeuge. Det markedsfører branchen udadtil, også i udlandet. Vi har internationale folk i vores dommerkomite, og det skaber et møde med omverden, som giver opmærksomhed til dansk mode,” siger Kim Grenaa. Samtidig er prisuddelingen indstiftet med en forventning om, at den danske modebranche oplever konkurrencen som et incitament til at skabe bedre resultater. ”Måske strenger folk sig lidt an for at få en pris, og på den måde kan en konkurrence være en positiv vej til at højne niveauet,” siger Kim Grenaa.
I år har 63.000 mennesker stemt for at udvælge de nominerede, hvorefter vinderen bliver kåret af 35 dommere.
”Virksomhederne kan bruge DANSK Fashion Award i PR-fremstød, og så må også give en stolthed at få den anerkendelse. Det er et fantastisk skulderklap,” siger Kim Grenaa.

[[addon]]Det er lidt skørt

En af de nyere priser er ’årets modejournalist’. Det er Videncenter for Design og Business (www.teko.dk), der har indstiftet prisen. Den blev uddelt for anden gang i januar og gik i år til Chris Pedersen, der driver sin egen virksomhed som modeskribent.
”Det er rigtig rart at få et skulderklap. Og så kommer ens navn og billede på en pressemeddelelse, hvilket betyder, at man bliver brandet i noget tid,” siger Chris Pedersen, der i kølvandet på prisen har fået flere nye opgaver.
”Jeg er blevet opdaget af nogle mennesker, som ellers ikke ville have tænkt på mig,” fortæller han. Selv om skulderklappet varmer, kan Chris Pedersen ikke lade være med også at trække på smilebåndet. 
”Det er lidt skørt og morsomt, fordi det er så specifikt. Vi er et lille land. Når vi fx. kårer årets store danske brand, så er det oplagt at spørge, hvilket stort dansk brand, der ikke har fået prisen om fem år. Man laver også sjov med, at filmbranchens Robert-pris lige så godt kunne hedde Paprika Steen-prisen,” forklarer Chris Pedersen, der dog mener, at ’det positive opvejer det skøre’.
”Priserne bygger branchen op, brander den og giver den identitet på kulturområdet, fordi man skaber en nyhedsværdi,” siger han, og peger også på, at priserne styrker netværk.
”Ligesom modeugen er prisuddelinger med til at samle modens aktører og få dem til at socialisere. Det forstærker fornemmelsen af at være en del af en branche og et stort netværk.”

[[addon]]Design i andedammen

Selv om awards kan styrke branchen, er der en grænse for hvor mange, Danmark kan bære. Det mener Jan Busch Carlsen fra modemessen CPH Vision, der har stiftet talentprisen ’Designers Nest’. Den uddeles halvårligt under modeugen og adskiller sig fra de andre priser dels ved at være henvendt til designskolerne og dels ved at udmønte sig i en kontant præmie på 50.000 kroner oven i skulderklappet. Og ikke mindst også ved at være en konkurrence for skoler i alle nordiske lande.
”Danmark er en andedam. Modepriser tilfører ikke branchen så forfærdeligt meget. Der kan nemt gå Hollywood i den, og får man for mange priser indenfor samme genre, devaluerer man deres værdi,” siger Jan Busch Carlsen.
”Måske ville det være bedre med en ren nordisk prisuddeling indenfor mode. Der er også en sammenhæng både designmæssigt og kulturelt i Norden. Det er sværere kun at forholde sig til den danske mode, for vores eksport er drevet af nogle få store spillere. Kendskabet til dansk mode er ikke så stort, som man måske tror”.
Fordelen ved en nordisk målgruppe er også, at konkurrencen har fået større værdi, end da den i begyndelsen kun talte til danske skoler. 
”Det betyder, at vi kan trække gode internationale dommere som Colin McDowell. Samtidig er de store, internationale virksomheder opmærksomme på, at de kan rekruttere talenter fra Designers Nest, hvilket er sket flere gange,” fortæller Jan Busch Carlsen.

Billeder: DANSK Fashion Award, Årets modejournalist, Designers Nest