Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Artikel: Bread & Butter klar med nyt koncept

En legeplads med swimming pool og en mere designet afdeling er to nye tiltag i Sport- og Streetområdet, når Bread & Butter slår dørene op til den gamle lufthavn igen fra den 7.-9. juli 2010.
En legeplads med swimming pool og en mere designet afdeling er to nye tiltag i Sport- og Streetområdet, når Bread & Butter slår dørene op til den gamle lufthavn igen fra den 7.-9. juli 2010.

En legeplads, en swimming pool, dj´s og barbeque vil nedbryde grænserne mellem arbejde og fritid, når Bread & Butter åbner op igen til juli.

Berliner modemessen, Bread & Butter, åbner igen op fra den 7.-9. Juli 2010. Denne gang med et nyt koncept til Sport- and Streetområdet, som er en af messens største afdelinger. Her vil brands som Lacoste, Nike Sportswear, Penfield og New Balance m.fl. blive præsenteret i Hangar 1 i den tidligere lufthavn, Berlin-Tempelhof, som huser Bread & Butter modemessen.

Sport- og Streetområdet udmærker sig ved at åbne for to nye tiltag: B&B Boarding House og B&B Playground. Førstnævnte er et område med mindre mere designbårne brands, der bevæger sig i et spændingsfelt imellem mode og kunst. Men som stadig har klare referencer til sport- og street segmentet. 

Sidstnævnte, B&B Playground, er Bread & Butters legeplads. Her vil eksempelvis Puma, Le Coq Sportif m.fl. opbygge unikke universer, som understreger og præsenterer det enkelte brands historie og kollektioner, og som samtidig inviterer messens gæster til at interagere med de forskellige brands. Der vil være DJs, live bands, en swimming pool, en basketball bane og meget mere som nedbryder grænsen mellem business aspektet i en modemesse og fritid, sol og sommer.

Læs mere om Bread & Butter her

Billeder: Bread & Butter