Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Aktieopsving skaber glæde i IC Companys

Opdateret: IC Companys aktien har genvundet sin styrke, og aktionærerne kan glæde sig over et flot resultat efter morgenens handler.
Opdateret: IC Companys aktien har genvundet sin styrke, og aktionærerne kan glæde sig over et flot resultat efter morgenens handler.

[[addon]]Opdateret: Det er en god dag for aktionærerne i IC Companys. Aktien blev i de første handler her til morgen løftet til 13 procent, hvilket er det højeste niveau siden 2008, skriver Borsen.dk.

"Hovedårsagen til opjusteringen er, at de forbedringsinitiativer, vi har lavet i hele virksomheden, materialiserer sig hurtigere, end vi havde regnet med. Men markedsudviklingen er også lidt bedre, end vi havde frygtet," siger økonomidirektør Chris Bigler til nyhedsbureauet Direkt i artiklen, der kommer dagen efter koncernens bestyrelsesmøde.

De positive tal vidner om, at IC Companys igen er i vækst, og dermed har koncernen nu positive forventninger til omsætningen for 2010/2011.

Til Børsen TV forklarer topchef i IC Companys, Niels Mikkelsen, onsdag den 24.2.10, de strategiske overvejelser der ligger bag tirsdagens flotte resultat, der skal tegne linjen i IC Companys fremover.

Det er en række omsætningsbesparelser, der blev iværksat i første halvdel af 2009, der nu bærer frugt, fortæller Niels Mikkelsen. Virksomhedens succes er proportionel med omsætningen, og derfor har IC Companys i det forgangne år satset på nye butikker, både franchise og flagshipstores og lukket en række mindre profitable butikker.  

Samlet er der nu over 330 IC Companys butikker i verden, et tal, der ifølge Niels Mikkelsen, gerne skal vokse støt fremadrettet.

Selvom IC Companys fortsat vil benytte engroshandel, vil det stigende antal butikker samt et større fokus på e-commerce (internethandel, red.) bære salget i overvejende grad i de kommende år.

Internt gøres samtidig en aktiv indsats for, at koncernens mange brands hver især arbejder målrettet med den enkelte virksomheds potentiale.

IC Companys fremtid er altså lys, ifølge Niels Mikkelsen.

Billeder: IC Companys og www.copenhagenfashionweek.com