Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Anmeldelse: YDE

Lyden af Erik Saties klavermusik og The Passions ”I’m in Love With a German Film Star” dannede den musikalske ramme om Ole Yde’s kreationer.
Lyden af Erik Saties klavermusik og The Passions ”I’m in Love With a German Film Star” dannede den musikalske ramme om Ole Yde’s kreationer.

[[addon]]Lyden af Erik Saties klavermusik og The Passions ”I’m in Love With a German Film Star” dannede den musikalske ramme om Ole Yde’s kreationer. Og med blandingen salonmode og tyske vibes henvendte kollektionen sig til en kvinde med et liv i rampelyset. Der var Marlene Dietrich og Helga fra Allo Allo med hatte på sned, hvide skjortebluser med slips, nålestribet kittelkjole med bredt bælte og jakkerevers og et lædersæt af kort jakke og nederdel. Brede ærmemanchetter, bløde pufærmer og høje halse gik igen på kjoler og skjortebluser i chiffon og silke, som sendte også signaler til 1940ernes mode. En sort lædernederdel med pelsindsætinger i lag, rød velournederdel med vaffelmønster og sort velournederdel med slå-om effekt var fashionable. Men en sort-metallisk bobbel-kjole med vandfaldsudskæring og pufærmer og en hellang sort silkekjole med sløjfe og korsetbånd i taljen kammede over i pompøsitet. Som afslutning kom bruden i kort grå minkjakke og kort sølvgrå nederdel med rynket struktur. Yde balancerer på en knivsæg mellem chic og camp, mellem fransk salonmode og teatralsk drama. Enten er man til det, eller også er man ikke. Men uanset hvilken lejr man tilhører, må man bifalde hans store armbevægelser og grundige håndværk. Yde laver mode, der er mest klædeligt på Betsy Draper og italienske donnaer, som går til repræsentationsmiddage og cocktailfester.


Se billeder fra showet her

Se alle  shows fra Copenhagen Fashion Week på video her