Konstruktør
Virksomhedsinformation
Jobinformation
Kontaktinformation
Konstruktør
Vi søger en energisk konstruktør, som er struktureret og brænder for konstruktionsfaget, høj produktkvalitet, og som har lyst til at være med i hele processen fra start til slut.
Vi er et firma i rivende udvikling som står sammen i kampen om at nå i mål. Du vil opleve en høj grad af frihed under ansvar, samtidigt med du bliver en del at et team og en virksomhed med engagerede kollegaer.
Afdelingen og jobbet:
Du bliver en vigtig del af Design- & Indkøbsteamet, som består af design, konstruktion og indkøb. Vi har en ufor- mel tone, et godt humør og brænder for vores arbejde.
Som konstruktør hos MSCH COPENHAGEN vil dine primære opgaver være at sikre kvalitet og pasform på vores produkter. Til daglig vil du fungere som sparrings- partner for design og indkøb omkring udarbejdelsen
af produkter, samt have kontakt til vores internationale leverandører.
Arbejdsopgaver:
- Opmåling, tilretning og kommentering af samples på egne produktkategorier
- Udarbejde målskemaer i Excel
- Deltage i in-house kvalitetskontrol
- Test og kvalitetssikring af produkter
- Ad hoc-opgaver på tværs af afdelingen
Kvalifikationer:
- Uddannet konstruktør på PBA-niveau
- Et par års erfaring er en fordel, men du kan også komme direkte fra uddannelse
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Fortrolig med Microsoft Office pakken samt Adobe Illustrator
- Struktureret og god til at arbejde selvstændigt
Profil:
Det er afgørende for os, at du er energisk, passioneret, detaljeorienteret, struktureret og løsningsorienteret. Du griber effektivt hverdagens mange bolde og er ikke bange for at tage fat. Du er en handlekraftig person, som kan kommunikere klart og overbevisende. Desuden skal du være en teamplayer, som sætter det som et mål at kunne sammenarbejde med dine kollegaer.
Vi tilbyder en stilling i en uformel organisation, hvor du i høj grad er med til at påvirke din arbejdsdag.
Ansøg:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristine på KGL@mosscopenhagen.com.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 15. april 2024. Vi afholder løbende samtaler.