Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

blog_Åbn dog øjnene og se, hvad folk har på!

Der flyder alt for meget viden ned mellem forskellige stole til, at modefeltet kan få den tyngde i det offentlige rum som Else Skjold mener, området fortjener.
Der flyder alt for meget viden ned mellem forskellige stole til, at modefeltet kan få den tyngde i det offentlige rum som Else Skjold mener, området fortjener.

Dette blog-indlæg er Else Skjold’s oplæg til diskussion i forbindelse med symposiet MODE | MEDIER | KULTUR, afholdt af Modezonen/FashionForum.dk d. 1. september på Kunstindustrimuseet. Diskussionen handlede om modens rolle i kulturøkonomien, herunder opbygningen af kritisk masse i den danske modebranche, og modestoffets karakter og placering i diverse medier.

Danmark er en ung modenation. Først i 1990’erne, da de skrev i Vogue, at ‘nu kommer vikingerne’, mener jeg, at vi for alvor begyndte at have en egentlig modeprofil, der rakte ud over vores eget lands grænser. Det var her, vi vågnede som modenation, og her vi begyndte at arbejde seriøst på at positionere Danmark på modens verdenskort.
 
Mange af de ting, som karakteriserer etablerede modecentre, har vi simpelthen ikke bygget op endnu. Vi har ikke noget magtfuldt syndikat, som de har i Paris, eller magtfulde moderedaktører som i New York. I stedet har vi en del aktører, som stadig positionerer sig i forhold til hinanden, hvilket bestemt ikke altid gavner nogen fælles sag.
Heller ikke opbygningen af kritisk masse omkring mode fungerer altid i samlet flok og uden børnesygdomme.

Så når vi i dag skal diskutere modens rolle i kulturmedierne i Danmark, så mener jeg at den diskussion kun udgør toppen af et isbjerg, der lige nu er så fragmenteret at der snarere er tale om en række løsrevne isflager uden megen forbindelse til hinanden. Kort sagt, der flyder alt for meget viden ned mellem forskellige stole til, at modefeltet kan få den tyngde i det offentlige rum som jeg mener det fortjener.

Og hvorfor fortjener moden så det? Er mode måske kunst?

Nej, mode er ikke kunst, og jeg mener diskussionen er ufrugtbar. Selvom haute couturens fader, Charles Frederick Worth, lånte signaturen fra kunstens verden og satte den i nakken på sine kjoler for at skifte status fra celebrity-skrædder til stjernedesigner, så spiller moden efter andre konventioner end kunsten. Helt centralt er en af kunstens væsentligste konventioner, at den ikke har en brugsfunktion. Det har derimod mode, for mode er design, og design spiller i feltet mellem funktionel brugsgenstand, kunstnerisk udtryk og salgsprodukt. Hermed bestemt ikke sagt at mode ikke har potentialet til at være et særdeles kraftfuldt kunstnerisk udtryk, der fuldt på linje med andre kunstneriske områder kan skabe billeder på vores kultur.

Men hvad er mode så, hvis det ikke er kunst?

Man kan vælge at se mode som modeproduktion, i dette tilfælde dansk modeproduktion, det vil sige to kollektioner om året, designer x som bliver hypet og næsten er verdensberømt, bliver det mon nu lilla eller gult til næste sommer, og hvor mange gæster kom der på messen i forhold til sidst.
Jeg personligt har altid været fascineret af hvad man kunne kalde hverdagens modeshow, af alle de ting vi gør, når vi tager vores kulturelle skind på for at møde verden, hver dag. Moden har jo ikke bare ét system, men mange parallelle systemer, om det er ‘os som går i tøj fra Føtex’, ‘os som går i musthave-kopimode’, ‘os som går i genbrugstøj’ eller ‘os som betaler 45.000 kr. for en taske’. På den måde mener jeg faktisk at mode inkarnerer helt grundlæggende modernistiske værdier, nemlig at stræbe mod det nye og næste og forkaste det gamle, at være refleksiv og ikke stivnet i sin opfattelse af sig selv og hvor man hører til, og ikke mindst at kommunikere det visuelt.

Modens kulturelle værdi ligger i, at tøj dramatiserer og iscenesætter vores liv og vores verden, og det er vanvittigt spændende. Åbn dog øjnene og se, hvad folk har på!!!