Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland, Modeuge

Global Fashion Exchange: Byt til nyt - det er gratis og godt for miljøet

I morgen blænder Copenhagen Fashion Festival igen op for det bæredygtige byttemarked Global Fashion Exchange, hvor alle interesserede kan bytte gammelt garderobeguld til nyt - helt gratis.
I morgen blænder Copenhagen Fashion Festival igen op for det bæredygtige byttemarked Global Fashion Exchange, hvor alle interesserede kan bytte gammelt garderobeguld til nyt - helt gratis.

I morgen bliver Rådhuspladsen i København omdannet til et kæmpestort tøjbyttemarked. Det sker, når Copenhagen Fashion Festival og Danish Fashion Institute for tredje gang blænder op for Global Fashion Exchange.

Byttemarkedet foregår sådan, at besøgende medbringer det tøj, de ikke længere bruger. Dette afleveres som adgangsbillet ved ankomsten, hvorefter der er frit lejde til at tage alt det tøj, man har lyst til, med hjem igen.

Arrangementet foregår i samarbejde med Anywear og Sharing Copenhagen og har til formål at sætte fokus på bæredygtigt forbrug. Netop Anywear står i øvrigt også bag en særlig sektion af byttemarkedet – nemlig Anywear Design Section, hvor ét stykke mærkevaretøj giver retten til at tage ét andet stykke mærkevaretøj med hjem. Og her er det altså mærker som Acne og Stine Goya, der svinges over bordene.

Global Fashion Exchange løber af stablen lørdag d. 9. august fra kl. 10-16 på Rådhuspladsen – alle er velkomne, så længe de har lidt garderobeguld med til byttemarkedet.

Se mere om arrangementet på Facebook lige her.

HAPPY SWAPPING!